Se enkelt indlæg
Gammel 07-03-2012, 19:11   #8
til_grin
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2012
Indlæg: 9
Styrke: 0
til_grin er ny på vejen
Ang. lægekonsulenter

Kære Jydepigen.

Så vidt jeg ved, må en lægekonsulent ikke komme med diagnoser eller beslutninger eller på anden måde tage beslutninger om nogen klient i systemet - de må "oversætte" lægers udtalelser til forståeligt sprog til gavn for både dig og sagsbehandler - det er faktisk deres funktion. En lægekonsulent må ikke afgøre noget på noget grundlag eller konkludere andet end det, evt. læger eller speciallæger har udtalt. Du skal have begrundet (tilsendt kopi af udtalelse/dokumentation/attest), som lægekonsulenten refererer til. Hun må godt vejlede sagsbehandleren ang. yderligere behov for indhentning af dokumentation, behandlingsmuligheder osv. men hun må ikke stille diagnoser. Hun må heller ikke vurdere, om du er egnet til fleksjob eller pension - det skal et udvalg gøre. Det er ikke hendes job ligesom din egen læges kommentar mht. pension ikke er gældende.

Kommunen har ret til at sende dig i ny arbejdsprøvning f.eks. indenfor en anden branche, idet man skal prøves af i alle typer jobs ift. funktionsevne men den vil sandsynligvis jo blot vise det samme. Du skal ikke være bange, for du gør jo, hvad du kan - det vil en evt. ny arbejdsprøvning jo vise. Du skal dog sørge for at skrive ned, hvornår du har arbejdet, være fraværende og hvorfor osv., så du selv har styr på dokumentationen. Du skal også være opmærksom på, at du skal prøves af i en anden type job - de kan ikke forlange en "ommer", fordi de ikke er tilfreds med din formåen. Hvis du er prøvet af i et administrativt job, så skal det næste være noget andet med en anden type arbejdsopgaver. Hvis kommunen ikke vil indhente dokumentation fra diverse læger, så prøv selv at få indhentet dem og forlang, at de medtages i din sag som dokumentation. Held og lykke.
til_grin er ikke logget ind   Besvar med citat