Undskyld, men må jeg som både førtidspensionist og pårørende til en sindslidende, lige komme ind, her,
igennem den tid jeg har været pårørende, har jeg oven i skulle være pårørende, "læge" for det siges at man skal få kendskab til sygdommen, "socialrådgiver" tag vare på den syge når der var dårlige tider. få overtalt vedkommende til at tag på psykiatrisk skadestue for at se vedkommende blive sendt hjem igen fordi at der ikke blev set syner eller hørt stemmer, om der så var selvmordstanker så var disse ikke stærke nok!
hvor mange gange tror du ikke at jeg har forsøgt at råbe kommunen op, fordi jeg fortalte at jeg ikke kunne mere, og hvad er der sket? intet du får ikke hjælp, der er ikke noget der hedder aflastning til trods for at det står i lov om social service,
NÆH det er en PLIGT, og kan du ikke tuff, det er bare ærgeligt.
jeg havde et skånejob jeg måtte stoppe fra, og sagsbehandleren? da jeg stillede spørgsmål mht. at stoppe??? jamen DU er jo SÅ GLAD for det arbejde, men hjalp hun mit til at beholde det? det er et stort RUNGEDE NEJ.
selføligelig skal der være forcus på sindslidende MEN det nytter ikke at man KUN tager de psykisk syge for så at lade pårørende sejle deres egen sø, fordi de har så meget medmenneskelighed at de ikke bare smutter når det gør ondt i livet, men bliver, tænker på hvordan det går, Den bedste måde du evt. forstår det på er at læse lyriken til L:Ron:Haralds sang "lov mig at forstå"
http://www.leoslyrics.com/lronharald...forsta-lyrics/
http://www.sind.dk/brevkassen2.6?fid...&m=0#msg158091