Hejsa
Er ny herinde og må sige,hvor er det dejligt og finde et sted hvor andre har det lige så svært som jeg.
Jeg har virkelig brug for lidt gode råd.
Jeg er 29 år og har været på kh siden jeg blev 18 og er mor til 3 dejlige børn.
Jeg har hele mit liv lidt af forskellige former for angst og det har været et kæmpe stopklods for mig i mit liv.
Jeg har aldrig fået en eksamen og har aldrig været i arbejde efter jeg gik ud af folkeskolen.. Jeg har været i lidt aktivering over nogle gange i de 11 år på kh,men ligger man de perioder sammen svare det til sammenlagt 6 mdr med et meget ustabilt fremmøde..
Jeg bliver enorm stresset når jeg har været i aktivering og kommer derfor til og fungere rigtig dårligt hjemme så..
Jeg ved at jeg aldrig kommer på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende... Hvorend jeg gerne ville.
Jeg startede i sommers på fobiskole for min angst og vi finder ret hurtigt ud af at jeg nok lider af en opmærksomhedsforstyrrelse også.. Jeg får lavet en udredning hos en psykiater som bekræfter dette og 2 andre diagnoser også... Jeg har også 3 andre diagnoser fra en tidligere udredning. Jeg skal nu på medicin men der er så lige 6-8 mdr ventetid på jeg kan komme det
Jeg kan i mellemtiden ikke blive tilbudt noget andet hjælp..
Jeg vil gerne søge om førtidspension men jeg min angst gør at jeg simpelthen ikke turde/kan få mig selv til og sige det til min sagsbehandler og det piner mig... Alt det her med og skal afvente og se er helt gak samtidig med at de ikke vil bevilge mig mere hjælp til og kan få det bedre....i form af psykolog eller endnu et forløb på fobiskole. Det gør mig nedtrykt..
Jeg har virkelig brug for lidt gode råd til hvad jeg kan sige til min sb og ville det være bedst og vente til jeg er startet på medicin??
Undskyld hvis det virker lidt forvirrende men prøver og beskrive så godt jeg kunne;