Se enkelt indlæg
Gammel 17-01-2012, 21:14   #7
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Det lyder desværre som om du har skudt dig selv i foden her ved at nægte at forsøge de foreslåede behandlingsmuligheder. Selvom din sagsbehandler skulle være den mest søde og hjælpsomme, tror jeg desværre hendes muligheder for at hjælpe dig er udtømte.

En lille åbning kunne måske være hvis du får overbevist hende om at de psykologiske problemer i 2009 slet ikke længere er aktuelle - måske med en hurtig udtalelse fra psykologen til at slå det fast. Dermed kunne kravet om psykologbehandling så måske forsvinde
Hvis du så på mirakuløs vis kunne få en tid til botoxbehandling, og man kunne nå at se om det virker på dig inden sygedagpengestop, ville sagsbehandler så have et grundlag at gå ud fra
Men jeg gætter på at du er ret presset på tid, og at det derfor ikke vil være muligt

Mht at søge førtidspension på foreliggende grundlag skal du også lige være opmærksom på at behandlingsfristen er max 3 mdr - men du kan også have en afgørelse efter et par uger. Det kan du ikke vide på forhånd
Jeg vil også lige gøre dig opmærksom på den potentielle risiko for at lægekonsulenten vil dømme dig til ikke at være motiveret til at søge afklaring mhp tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Med sådan en mistænkeliggørelse kan det være endnu sværere senere hen at få en afklaring. Det kan derfor måske være værd at overveje dine skridt nøje fra nu af

Endelig vil jeg også sige at jeg har en veninde der får botoxbehandlinger. Jeg syntes også først det lød som en ganske forfærdelig behandling pga botoxens rygte, men hun forsikrede mig at den var ganske banal og ikke noget at snakke hjem om. Desværre virker det ikke tilfredsstillende på hende
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat