1. Er der nogen forskel på om man er gift eller sammenlevende ift. at kommunen krydser journaler?:
Nej, uanset om man er gift eller ej må kommunen i en f.eks. sygedagpenge sag IKKE kigge i partnerens evt. sag der SKAL være vandtætte skotter imellem, og det kræver udtrykkeligt samtykke (mundtligt/skriftligt) for at involvere samlever/ægtefælle i en given sag. Dog er der undtagelsen mht. økonomi, hvis en ydelse/et tilskud størrelse afhænger af hustandens indkomst, som f.eks. boligstøtte eller kontanthjælp.
2. Burde sagsbehandler ikke her forlænge, da der endnu ikke er søgt om førtidspension? (efter §27 stk 1 nr. 4) Sagsbehandler har kun forlænget efter denne til der ligger en afgørelse om indstillingen til fleksjob.
Hvis det er åbenlyst at borger er for dårlig til fleksjob, og det derfor bliver et afslag, så JO, så skal sygedagpengene forlænges indtil afgørelsen på førtidspension foreligger.
3. Bliver det et nej, kan der så søges førtidspension med det samme? eller skal man vente til afgørelsen kommer fra ankestyrelsen på anken om nej til fleksjob?
- hvem er det man anker med ift. svar på om man er fleksberettiget?
- skal man selv søge førtidspension eller gør sagsbehandleren det?
Ja, man kan ALTID søge om førtidspension på det man kalder det foreliggende grundlag. En klage over afgørelse skal først til kommunen, hvis de fastholder afslaget, skal den automatisk gå videre til beskæftigelses ankenævnet. Hvis en sagsbehandler (læs:kommunen) af sig selv beslutter at starte en førtidspensionssag (§ 18) så er det fordi der er helt klare indikationer på at der aldrig bliver tale om noget der ligner arbejde. (bruges meget sjældent).
4. Såfremt en læge har skrevet usande ting i deres udredning, eller fordrejet det der er blevet talt om.... hvad kan vi så gøre.
Er det egen læge, vil jeg mene at det er ret nemt at få vedkommende til at rette dette (har aldrig oplevet andet) Er det kommunens lægekonsulent er sagen en anden. Her kan man få endog meget svært ved at får dem til at "æde deres ord" grundet de manglende love og regler der er på dette område. men hvis de direkte lyver, så skal man selvfølgelig klage over dette. Dette kan gøres til kommunen, og ombudsmanden.
5. Hvad er reglerne helt klart og gerne med §§§ ift. brug af diktafon når borgeren er til opfølgning eller har telefonisk kontakt med sagsbehandleren?
Det er tilladt at optage de møder man selv deltager i, herunder telefon møder, dog skal det siges at ombudsmanden er betænkelig ved dette (også hvis kommunen gør det) da de nye digitale optagelser giver mulighed for at manipulere optagelser uden at den anden part kan foregripe dette. Derfor anbefaler ombudsmanden at man istedet bruger forvaltninglovens muligheder for at lade sig bistå af f.eks. en partsrepræsentant.
Men i bund og grund er det lovligt:
"’Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Optagelse på bånd af telefonsamtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.
Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheder på bånd."
Citat fra daværende justits minister Lene Espersen. Hele skrivet om optagelser kan
findes her