Se enkelt indlæg
Gammel 29-12-2011, 08:42   #8
Kio
Banned
 
Tilmeldingsdato: 04-02 2009
Lokation: København
Alder: 60
Indlæg: 968
Styrke: 0
Kio er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Sniffe Se meddelelser
Hej kio
Som jeg læser det brev, er det en meget uddybende afgørelse du har fået. Men den er du jo ikke tilfreds med, og efter min mening ville det være et forsøg værd, at anke den. Hermed ikke sagt at du vil få medhold.
Det ville give dig en mulighed for, at komme med yderligere og mere uddybende forklaringer.


Det er vigtigt at du beskriver din situation meget grundigt, og samtidig beskriver hvilke konsekvenser det har for dig. Også i din dagligdag.
Det kan jeg godt.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Sniffe Se meddelelser
Jeg har læst afgørelsen igennem fra jobcenteret, og har noteret mig, at de skriver:På den baggrund vurderes der ikke at være behov for at udarbejde en ressourceprofil, da dine skånebehov og arbejdsmuligheder tydeligt fremgår ud fra de lægelige oplysninger og ud fra dine egne oplysninger om erhvervserfaring.
Den bemærkning ville jeg nok angribe med bekendtgørelsen af sygedagpengeloven:

https://www.retsinformation.dk/Forms...?id=138106&#K4

§7 stk 5.
....og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.
Det virker som om de har overladt denne beskrivelse af din arbejdsevne til din læge, og det er ikke i orden.
Hvorfor er det ikke i orden at overlade denne beskrivelse af min arbejdsevne til min læge ?

Citat:
Oprindeligt indsendt af Sniffe Se meddelelser
Inden du skriver anken, er det meget vigtigt, at du gør op med dig selv hvad du kan, og hvad du ikke kan. Du er også nødt til at sætte dig ind i lovgivningen, og ligeledes prøve at finde ud af hvad du evt. kunne beskæftige dig med fremover i dit arbejdsliv. Du er ung, og jeg tænker om du evt. kunne forestille dig at tage en uddannelse? Ville det være en ide?
Nemt nok at sige at man skal sætte sig ind i lovgivningen, disse love er jo skrevet på en måde så almindelige mennesker ikke kan forstå hvad hvad der menes. De er skrevet på en måde, så de skal "tolkes" og ikke bare læses normalt og forstås.

Når de skriver på side 1:"
Det skal gøres opmærksom på , at sygedagpengeophør ikke sker på baggrund af stationær tilstand, men på baggrund af en bred vurdering iht. sygedagpengelovens §7

Men min læge siger jo til mig, hvad jeg er enig i, at min tilstand er stationær, hvad han også skriver i statusattesten:
Situationen er forsåvidt uændret gennem en del år, kuperer tilstanden med smertestillende gigtmedicin og lave øvelser med nakken som anbefalet af læge og fysioterapeut.

De skriver på side 2:
"Vi har under sagens behandling været i kontakt med praktiserende læge jf. bekendtgørelse nr 656 af 15/06/2011 om lov om retssikkerhed og administation på det sociale område §7a ...."

betyder det så at de har ringet til min læge, og spurgt har telefonisk, og at han så har sagt til dem at jeg kan tage arbejde som chauffør ?

Må de godt det telefonisk ?
Skal det ikke være skriftligt ?

Da jeg var oppe hos ham og lave den statusattest, sad vi netop og snakkede om at jeg ikke kunne tage arbejde som chauffør, hvad han selvfølgelig ikke præcist har skrevet i statusattesten:" På baggrund af den langvarige tilstand synes prognosen pessima mht at opnå smertefrihed. Ej heller kan det forventes at specifik behandling kan gavne, kun lette øvelser og smertestillende medicin.
Derfor må man overveje en form for siddende jobfunktion med mulighed for at gå omkring."


Når jeg så læser §7 stk 5:
Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.

må jeg sige at det fatter jeg simplethen ikke den måde det er skrevet på.

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Min tilstand er stationær, og kommunen har ikke efter anvendt arbejdsevnemetoden med mig for at finde ud af om jeg er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension?


Det er da nemt nok for en eller anden højtlønnet person/sagsbehandler at sidde der og sige at:
" det vurderes at de kan varetage chaufførarbejde, herunder chaufførarbejde med lettere vareudbringning, således at du kan få pauser fra siddende stilling. Det vuderes at du kan arbejde som taxachauffør, som også giver mulighed for at holde pauser, hvor du kan gå lidt rundt."

Præcist dette snakkede jeg jo med min læge om, at jeg ikke længere kan sidde 8-10-12 timer bag et rat som chauffør mere, pga smerter i nakken og derefter medfølgende hovedpine, hvilket køretøj giver ikke stød/bump op igennem bilen i hele kroppen ?

hvad han også skriver i statusattesten:
" Diagnose: Whiplash seq., Spondylosis columnae cervicalis, Artrosis genu bilat

Pt. har gennem flere år haft smerter, stivhed i nakken, medfølgende daglige hovedpine. Blev accentueret for nogle år tilbage ifb med job som erhvervschauffør, fik en piskesmældslæsion i nakke."


Jeg fatter simpelthen ikke at en sådan sagsbehandler så bare kan skrive at jeg kan tage arbejde som chauffør... iøvrigt er der heller ikke arbejde at få som chauffør, har skam prøvet og det selv med min erfaring som chauffør.

Og 99% af de arbejdsgivere som er der i dag, vil kræve at man kører de der 10-12 timer om dagen..

Jeg fatter simpelthen ikke at en sådan sagsbehandler så bare kan skrive at jeg kan tage arbejde som taxachauffør... for det første er der skåret ned på bevillingerne i KBH, dvs der er færre chauffører, pga finanskrisen er der mindre at køre med, dvs at enhver chauffør skal køre røven ud af bukserne hver eneste dag de der 10-12 timer ( der er ikke kontrolapperat i taxaer) for måske at kunne køre en dagløn ind der svarer til en dagpengesatsen (101,-kr pr time. Da jeg er alene med min datter kan jeg heller ikke tage natarbejde.

Undskyld det blev en ordentlig smøre, håber ikke at min foragt for disse personer/sagsbehandlere skinner for meget igennem. Men jeg fatter simpelthen bare ikke at en sådan sagsbehandler så bare kan sidde der og skrive at jeg kan da bare tage et tage arbejde..

Jeg håber I kan give lidt feedback. Kl er nu 7:14 og jeg tager ned i A-kassen kl 9:00.

God jul og godt nytår.

Mvh Kim
Kio er ikke logget ind   Besvar med citat