Se enkelt indlæg
Gammel 24-12-2011, 14:09   #2
BSR
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 24-12 2011
Lokation: Herning
Alder: 48
Indlæg: 101
Styrke: 13
BSR er ny på vejen
jeg er forvirret og bekymret..

Hej med jer.
Jeg skriver herinde fordi jeg har brug for råd, vejledning og hjælp. Jeg er forholdsvis ny i sygedagpengesystemet. Ganske kort: jeg er født med hofteskred som der er forsøgt at rette op på, resultatet af det blev en forskel i benlængde på 8 cm som der er lavet en ben forlængelse på 6 cm for. Følgerne har været at ben og hofte har fungeret nogenlunde ok og ved daglig brug af smertestillende i nu 20 år (fra sidste operation). Jeg har taget uddannelse og har haft fast fuldtidsarbejd under hele perioden. Jeg har pga. smerter været meget begrænset i mit fritidsliv/familieliv, men for 1 år siden tog smerterne kraftig til. Røgten billeder viser at min lårbensknogle er slidt skæv og derfor gnaver op i hofteskålen, brusken er slidt væk og der er en udhulning i hofteskålen. Og det er det der forårsager mine smerter.
Jeg har været ved speciallæge, fysioterapeut og egen læge. Alle har skrevet den samme konklusion: der er ingen behandlingsmuligheder og det eneste der kan gøres, er at nedsætte arbejdstiden for at give det mere ro.
Jeg er lærer og har optimale arbejdsstillinger i og med jeg kan gå, stå og sidde efter eget behov.
Jeg er nu i gang med at søge et flexjob ordning på min nuværende arbejdsplads. Jeg arbejder 17 timer om ugen og det virker til at være passende. I samarbejde med min arbejdsgiver har vi prøvet med forskellige timeantal og arbejdstider, og er nået frem til tre dage med 4 timer (resten af min arbejdstid er forberedelse). Grunde til at vi har været nød til at lave denne struktur er at jeg er på en daghøjskole, hvor undervisning bliver aflyst hver gang jeg er syg. Det gav i starten af perioden en masse bøvl, så derfor prøvede vi om det kunne strikkes samen på en anden måde. (derfor kan jeg heller ikke drage nytte af en §56 ordning.)
Sagsbehandlerforløbet:
Jeg ventede 7 uger fra henvendeles til min første tid. I denne periode fik jeg resurseprofilen tilsendt og den udfyldte jeg og sendte retur sammen med udtalelser fra læger mm. Ved første møde havde sagsbehandleren ikke læste mine papir, det bad jeg hende om at gøre, og det tog halvdelen af mødets tid. Og de næste 15 min gik med at hun spurgte ind til det hele og skrev det ned. Under samtalen kigger hun ind i skærmen foran hende og jeg får en følelse af, at hun ikke hører hvad jeg siger, og skal gentage en del flere gange.
Hun kunne oplyse at jeg vil blive kontaktet af en jobkonsulent, som vil komme på mit arbejde for at se mine arbejdsstillinger.
3 uger efter får jeg et opkald fra sagsbehandleren, hun ville høre om jeg havde fået det bedre. Det har jeg ikke og jeg beder hende informerer min arbejdsgiver om, at hun er i gang med denne sag, idet han rykker for en afklaring. Hun spørger min om jeg arbejder et sted, hvor jeg aldrig har været ansat, og jeg forklarer hende at jeg er lærer og arbejder på X skole. 20 min efter ringer hun igen og spørger mig om det samme, hun virker meget forvirret.
2 dage efter modtager jeg et brev om indkaldelse til et møde ” men henblik på mine muligheder for at vend tilbage eller delvist tilbage til arb. marked” mødet er pr telefon og der er anvist en telefontid. Dagen efter modtager jeg et brev fra en jobkonsulent, som indkalder mig til en samtale med ”henblik på virksomhedspraktik” I dette brev står der også at jeg ikke er tilknyttet til arbejdsmarkedet.
Mit spørgsmål er: Vil det være en god idé at finde en som kan hjælpe mig med at kører sagen? Jeg føler ikke der bliver lyttet og at de informationer der ligger ikke bliver læst. Jeg kender ikke ret og lov, men jeg fornemmer at det er MIG, der skal være den der samler trådene i denne sag. Og hvis ja, hvem kan hjælpe mig? Kan I anbefale nogen?
Jeg ved godt, at der sendes standartbreve ud, men jeg bliver bekymret, når de handler uden at læse min sag igennem. Min arbejdsgiver har været meget tålmodig i det sidste år og han har oplyst mig om, at han er nødt til at fyre mig til april 2012(det var i april i år min deltidssygemelding startede), hvis der ikke er kommet styr på forholdene. Jeg føler mig ret presset og vi gerne høre hvad I mener jeg kan/bør gøre.
Kærligst Betina
BSR er ikke logget ind   Besvar med citat