Se enkelt indlæg
Gammel 14-12-2011, 17:05   #548
CLM
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2011
Indlæg: 51
Styrke: 13
CLM er ny på vejen
Jeg får bare lyst til at give dig et kæmpe knus med på vejen i din afklaring. Kan genkende så meget af det du beskriver og ved hvordan det på et eller andet plan overtager ens liv 24/7 - selvom det "kun" drejer sig om "få timer".

Jeg måtte fortælle min sb at den indledende samtale til praktikken som varede en time tappede mig totalt og nedlagde mig med migræne i 3 dage før hun forstod at jeg måske ikke kunne starte på 20 timer om ugen.

Det med at det letter når børnene bliver ældre har jeg også hørt fra flere sider, og det gør mig så gal... Man er jo for pokker syg, og det er jo ikke sådan at man ville være rask og fuld energi hvis blot man ikke skulle smøre madpakker og transportere børn. Derimod er det min erfaring (med mine lidelser) at børnene fylder/belaster mere jo ældre de bliver. De praktiske opgaver der følger med små børn har man trods alt mere kontrol over, og det kan være lettere at håndtere end de følelsesmæssige udsving der kommer senere.

Godt du sætter andre ting på lavt blus for at undgå at køre dig selv ned under forløbet.

Jeg er ny i dette forum og ikke helt klar over om det er passende at kommentere på en som er "gammel og garvet". Men det vi føler er jo nok det samme :-)
Alt dette er ikke for at fortælle om mig selv, men for at anerkende den kæmpe indsats du gør. De fleste kan jo ikke se hvad det faktisk betyder.

Kærlig hilsen CLM
CLM er ikke logget ind   Besvar med citat