Citat:
Oprindeligt indsendt af Tante Ana
Jeg går gerne (f.eks. 50%) ned i løn, den dag i morgen, hvis mine leveomkostninger tilsvarende falder med 50% ! Logik for burhøns? Næh...
Sagen er, at det er os, de almindelige med lønninger der ikke levner margin til en rimelig opsparing - det er OS der forsøges omvendt til "samfundssind" og droppe forventningen om lønreguleringer (der ellers følger den stigende prisindeks)! OG vi skal gøre det, vel at mærke UDEN at vores leveomkostninger falder tilsvarende.
Hvis man - til gengæld for lønnedgang eller ophør med lønstigninger - lod skat og moms falde tilsvarende, ville staten gå bankerot!
Selv hvis skat og moms ikke faldt tilsvarende - ville skattegrundlaget og købekraften falde - ville statens "indtægter" (hvordan kan man mon have en "indtægt" når man ikke arbejder og/eller producerer?) falde så langt ned, at staten ville gå bankerot!
Hvis priserne på dagligvarer, el osv. faldt tilsvarende med den "konkurrenceevne-bevarende" lønnedgang, ville der komme endnu mindre moms og afgifter ind i statskassen - og staten ville gå bankerot!
Den eneste løsning på krav om løntilbageholdenhed - set i dette fornuftens lys - er, at vi alle fortsætter med at knokle for kost og logi i papkasser i Fælledparken eller udenfor byzonen (som det allerede sker f.eks. i USA)!
Underligt nok, tales der aldrig om disse konsekvenser af lønnedgang i et samfund som vores.
Hvorfor tales der aldrig om det, mens der knokles på at indgive de arbejdende mennesker i dette samfund samvittighedskvaler og skyldfølelser, fordi de arbejder røven ud af bukserne, for en løn de skal bruge for at overleve i et samfund med verdens højeste priser på, så at sige alt, der skal bruges til en ganske almindelig hverdag?
|
Et nyt indslag i 21 Søndag på DR1 i dag. Igen er det danske lønniveau i søgelyset, hvor man sammenligner slagteriarbejdere i Danmark og i Tyskland. 190 kr/time i DK og 65-75 kr/time i Tyskland... 75 kr i timen er helt fint, hvis vi havde tyske leveomkostninger. Men det har TV-indslaget ikke dvælet ved. I stedet er budskabet, at Danmark mister arbejdspladser til udlandet, underforstået, at det er arbejdstagernes egen skyld.
Efter en tur i et tysk supermarked for et par år siden, har jeg regnet ud at jeg kunne nøjes med en udgift på 1/3 del af den danske, hvis madpriserne var som de tyske. En bolig tilsvarende den jeg bor i her (almennyttig 1975) ville i Tyskland koste under halvdelen af den husleje jeg betaler nu, med omkostninger. Offentlig trafik er så billig i Tyskland, og så velindrettet at det faktisk er overflødigt med en bil, selv når man arbejder i stor afstand til sin arbejdsplads... og jeg kunne blive ved. Selvfølgelig kan tyskere overleve på deres løn i Tyskland. Vores problem er, at vi skal bo og spise i Danmark.
Vi har et Folketing der koster tæt på en milliard om året, inkl. estimat for aktuelle og fremtidige minister- og mf-pensioner. Alligevel kan de ikke finde ud af at ændre samfundet i retning af reformer af alle de forhold der kan gøre det lettere at overleve i Danmark for færre penge, end tilfældet er nu. I stedet betaler vi alle over skattebiletten til Udenrigsministeriets "Eksportråd", der støtter og yder gratis hjælp til virksomheder der
eksporterer danske arbejdspladser ud af Danmark.
Vi betaler altså - over skatten - for den gratis hjælp virksomhederne får i Udenrigsministeriet, til at udflytte danske arbejdspladser.
