Hvor "tarveligt" det end lyder, er jeg glad for at være herinde, læse alle jeres indlæg (eller ikke dem alle, har allerede brugt MANGE Timer herinde) og nu se, at jeg i den grad IKKE er alene i alt det her "system Danmark", hvor man bare i den grad føler sig trådt på og spyttet på, som der bliver udtrygt her i tråden.
Da jeg startede med mit forløb, havde jeg "kun" fysiske smerter, nu er jeg simpelthen totalt nedkørt psykisk også.
Man bliver bare trampet på, latterlig gjort og nedgjort, talt hen over eller talt ned til.
Har ikke givet op endnu, men har været lige på grænsen til det, rigtig mange gange.
Folk der ikke selv har prøvet det, forstår knapt hvad det vil sige at leve med smerter hver dag og de tror nærmest at man overdriver, når man skriver hvordan man bliver behandlet.
Desværre har mange raske, nok i deres eget aktive liv og syntes at mange syge, bare skal tvinges ud i noget, for så kan de jo godt...
Jeg bliver som dig, Victoriane, også bare SÅÅÅÅÅ træt og bliver nu fysisk syg, hver gang jeg skal til et møde.
Jeg vil også have ALT på skrift, men ville inderligt ønske, at jeg HAVDE optaget de ting de sidder og siger til mig, for så ville andre måske forstå, hvordan man bliver behandlet.
Nogle gange føler jeg, at hvis vi syge var et dyr, ville de aflive os på stedet.
Men det kan man jo ikke med mennesker, derfor behandler de os istedet for som dyr, nærmest.
Og hvis de bare kan spare penge, så er det super.
Pyt med at vi er levende mennesker bagved, der skal hjem og hænge samme og nogle af os har en familie også.
Min familie er også ved at koge over af vrede, når jeg gang på gang kommer hjem og fortæller hvordan jeg bliver behandlet.
Og fordi jeg er enlig mor, bruger kommunen mit barn som trumpkort, hver gang jeg ikke makker ret.
Så er det " så må vi hellere kontakte Børn & Unge.. For din datter kan jo ikke trives, hvis du virkelig har det så skidt fysisk & psykisk som du påstår..."
Eller da de stoppede min udb. og jeg spurgte dem hvordan jeg skulle købe mad ?!
"Så må vi hellere kontakte Børn & Unge og lave en underretning på din datter, for i Danmark har du forsørger-pligt, og du kan jo ikke forsørge din datter..."
Jeg laver en tråd med min "historie" senere, så kan i læse hvordan jeg er blevet behandlet (og nej det er ikke fri fantasi/eller skjult kamera, desværre), måske nikke genkendende til meget af det og komme med råd til mig senere (hvilket jeg håber på), det hele er bare så omfattende, at jeg liiiiiiiiiige skal tage mig sammen...
Kiggede i min sagsmappe igår, åhhh gud...
Så mister jeg helt pusten, kender i det ?!
Jeg håber at du får noget positivt ud af din klage, når du læser min sag (hvis du orker dette), så ved du, at du IKKE er alene, men også hvordan en kommune kan sno sig ud af tingene.
til jer alle sammen herfra.