Puha havde kortvarigt glemt min tråd, og tjekkede den så lige idag :-) Må indrømme jeg desværre ikke fik læst alt hvad der er skrevet, men skimmede det over.. (pga min skade har jeg ikke helt koncentration i længden til at læse så meget af gangen)...
Jeg fik godt nok tilbudt i brevet, at jeg kunne få lov til at møde dem som skal tage den endelige beslutning, for at give min mening osv til kende..
Dette valgte jeg at lade være med.. Jeg stoler så meget på min sagsbehandler, at jeg tror på tingene er i orden... Det er jo ikke engang "mig" der har ansøgt om pensionen, det er hende som tog beslutningen om at nu var det tid (mit mål og håb er/var flexjob, og bestemt ikke pension)...
Så efter min sidste arbejdsprøvning, og en erklæring fra en psykiater (som vurderede at jeg var den mest normale han nogensinde har haft indenfor døren) - ja så mente hun at det var tid, og lægekonsulenten var enig....
Hun sagde til mig i telefonen, at når min sag er gået igennem pensions teamet, og er sendt til den "endelig afgørelse", ja så er den gået igennem det sværeste nåleøje, så hun ville gerne "under bordet" sige tillykke, for hun var næsten sikker på den gik igennem..
Det må vi så se om den gør.. Håber jeg får svar næste uge, når nu de skriver de tager beslutningen d. 22...
Men kan mærke det er hårdt for psyken at gå og vente på den beslutning... Ved næsten ikke om jeg skal grine eller græde
Men det siger vel en del om min situation, hvis min sag går direkte igennem i første forsøg, til trods for min unge alder
Måske jeg bare ikke selv har indset situationen og ikke selv har accepteret min situation endnu...