Se enkelt indlæg
Gammel 15-11-2011, 23:33   #19
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jeg har en ekstrem stærk fysik og ville kunne begå mig i et motionscenter i døgndrift, for derefter at gå hjem og male min lejlighed, vaske trapperne, hjælpe overboen med madlavningen, lægge rent på alle 6 senge og danse zumba inden sengetid.
Næste morgen kan jeg løbe 10 km når jeg står op og sætte bollerne i ovnen når jeg kommer hjem og vække mine børn, følge dem i skole, sludre med lærerne, forældrene, og gå hjem og begynde på dagens dont efter jeg også lige har fulgt den lille i børnehave, talt med pædagogerne, forældrene osv osv...................

Og alligevel er min arbejdsevne på 0. Alligevel er har jeg fået tilkendt pension helt uden arbejdsprøvning.

Jeg lider af en usynlig sygdom, nemlig OCD. Jeg lider af depressioner, som dog er under kontrol. Jeg lider af psykoser, som kommer når depressionen flammer op eller jeg stresses. Jeg lider af panikangst og flere andre former for angst. Jeg har været syg siden børnehaven, har gået på specialskole for psykisk syge børn ect.

Men man kan ikke se det. Jeg kan alt hvad der har med fysik at gøre - jeg kunne næsten passe på den første beskrivelse ef en pensionssvindler der kan være aktiv i døgndrift uden for hjemmet, og tanken om jeres fordømmelse skræmmer mig mere end et angstanfald!

Min egen bagside af medaljen får folk jo aldrig at se, for så er jeg gået ned med flaget og ligger i sengen. Og så kan jeg INTET, ikke en gang gå på toilettet. Det kan vare måneder, det kan vare over 1 år. Det ved jeg aldrig. Jeg har også løjet overfor folk og sagt, at jeg har været ude og rejse, fordi det er for pinligt og sårbart at tale om, at jeg har ligget og skidt og pisset i sengen i flere måneder pga sygdom. Men hold op, hvor kan jeg godt se, at DEN kan give bagslag hvis I havde været mine venner.

Tænk, at man skal dømmes på sine gode glade og fantastiske perioder, hvor folk måske sidder og bedømmer MIG og MIN pensionsberettigelse, fordi jeg er oven på - fordi jeg ikke passer ind i et skema hvor man skal kravle hen af jorden i smerte, ligne udskidt æblegrød på en tintallerken, eller rende sindsforvirret rundt i gaderne og gnide bæ op af husmurene med en kaffekande på hovedet mens man udråber sig selv til Afrikas dronning. Er man så syg nok?

Jeg synes det er SÅ tarveligt med sådan en fordømmelse, specielt når jeg kan genkende mig selv i det billede der bliver malet af en vaske ægte svinder. Nej, hvor gør det ondt.
Tænk at de gode perioder man kan have som psykisk syg, virkelig kan være medvirkende til ophidselse hos andre og sætte tankespind i gang om svindel.....suk.

Sidst redigeret af Ninja; 15-11-2011 kl. 23:39.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat