Se enkelt indlæg
Gammel 13-11-2011, 13:54   #4
Ricky M.
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-11 2011
Indlæg: 1.608
Styrke: 14
Ricky M. er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Millex Se meddelelser
Hej.

Jeg er helt ny herinde, men jeg håber meget I kan hjælpe mig!!!

På torsdag d. 17/11 stoppes mine sygedagpenge.

Dette uden at jeg selv har raskmeldt mig. Og tilsyneladende uden dagpengeret. Så står jeg fuldstændig uden indkomst, og kommunen "råder" mig også til at stille mig til rådighed hos min a-kasse.

Først: Jeg går ud fra at jeg ikke har nogen dagpengeret, netop fordi jeg stadig er sygemeldt. Ellers opfylder jeg kriterierne. Så jeg føler mig MEGET presset til at raskmelde mig, for ellers hvad så? Så må det jo hedde kontanthjælp eller ingenting. A-kassen har ikke givet mig andet svar end at jeg skal stå til fuld rådighed.

Kan man godt modtage dagpenge, selvom man har et skånebehov?

Altså hvis man ikke er 100 % rask, men godt ville kunne arbejde fx halv tid?

Jeg har søgt om revalidering pga kroniske smerter i begge arme og hænder, forårsaget af seneskedehindebetændelse. Det er en tilstand jeg har kæmpet med i snart 3 år, jeg har prøvet alt mellem himmel og jord, men da mit arbejde som redigeringstekniker, kræver 100 % musearbejde, har jeg måttet konstatere at jeg ikke kan holde til det.
Men kommunens opgave er åbenbart ikke at omskole mig, men at få mig hurtigst muligt ud i ufaglært arbejde.

Tilstanden har desværre "sat sig" og selv efter at have været på barsel og 4 måneder på sygedagpenge, blusser seneskedehindebetændelsen stadig op, når jeg belaster mine arme ved computerarbejde, repetitivt arbejde, cykling eller andet der belaster hænder og arme. Inkl at have en søn på 1 år, som altså gør at armene aldrig får helt ro.

Jeg har dermed et skånebehov, som det også er vurderet af reumatolog og egen læge. Men det har kommunens lægelige konsulent selvfølgelig underkendt. Jeg har bare at raskmelde mig. Jeg har under partshøring og også tidligere bedt dem om at få en vurdering fra en tredje læge. Det vil de ikke gå med til.

Jeg har i dag skrevet en e-mail til min sb om at de ikke kan raskmelde mig, men at det er noget jeg selv skal gøre sammen med min læge.

Men mit største problem er lige nu at stå uden indkomst på torsdag. Hvad pokker gør jeg?? For de ombestemmer sig jo nok ikke lige med det samme. Selv hvis de går med til at genoverveje sagen, går der jo noget tid.

Jeg håber inderligt nogen kan komme med lidt visdom og gode råd om rettigheder, for jeg har helt ondt i maven ved tanken om at ryge ned i et hul...
hejsa

Kommunen må have begrundet stoppet af dine sygedagpenge.
Hvis du ikke er enig skal du selvfølgelig klage hurtigst muligt, og inden for 4 uger. Hvis de "raskmelder" dig så er det selvfølgelig a-kassen du skal på, da jeg kan forstå på din mail at du stadig er berettiget til dagpenge.

Man skal smatidig også forstå at kommunerne tit og ofte "raskemelder" folk, som til hver en tid vil hævde at de stadig er syge, har smerter og lign. Den vending de så oftest bruger, henviser til at tilstanden er stationær, uden yderligere behandlingsmuligheder. Man kan kun opretholde sygedagpenge hvis der er "perspektiver i sygdommen" dvs. at man kan helt helbredes, eller hvis det er meget åbenlyst at sagen ender i revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Hvis jeg var dig, ville jeg nu imorgen, straks bede om at få dine muligheder for revalidering og/eller fleksjob belyst, da dette har en opsættende virkning på stoppet. dvs. at de skal undersøge dette inden de stopper sagen.

Sygedagpengelovens § 7 Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.



Mvh.

Ricky, Privat socialrådgiver
Ricky M. er ikke logget ind   Besvar med citat