Se enkelt indlæg
Gammel 20-01-2008, 13:33   #8
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Nu er det en gammel tråd der er hevet frem her men den er helt sikkert stadig relevant

Så jeg sætter lige det her ind ang opfølgning.




§ 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Kommunen skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.

Stk. 4. Kan den sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne herfor er opfyldt, rejse sag om en social pension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde.


Jeg er mere interesseret i (eller også interesseret i) hvad sker der når kommunen ikke sørger for den opfølgning som de i følge loven skal ?

Når det er dem der den ene gang efter den anden aflyser møder...

Dette kan jo have både økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for en sygemeldt...


Nogen der har fundet noget om det ?


Jeg har nu gået sygemeldt i 19 uger, 6 møder er aflyst (har bedt min sagsbehandler om skriftligt meddele mig at jeg er uden skyld i forhalingen af min sag og at det derfor ikke får nogen konsekvenser for mig )

Men min sagsbehandler har da også fra læge side fået oplyst at fysioterapi er nødvendigt for at mindske smerter og langvarige følge virkninger, da jeg uden hjælp vil opleve at mine smerter bliver kroniske (oven i alt det andet jeg har i forvejen ) så man kan ikke sige at der iværksættes noget for at jeg bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet (mon ikke det kan skyldes at jeg kun er halvt på arbejdsmarkedet pga fleksjob )

Lena hvor langt bagud er du med din opfølgning efterhånden ??
  Besvar med citat