Citat:
Oprindeligt indsendt af Indiansummer
Hvilket der faktisk var en konsulent fra pensam, som sådan lidt diskret sagde til mig, jeg bare kunne lade være med.
Jeg havde altså ikke pengene på sygedagpenge til at indbetale bare lidt. Denne konsulent forsvandt, lige som min udbetaling løbende. Øv. Kh Indiansummer
|
1) Ad bondefangeri
I Danmark (og andre sammenlignelige lande) er det åbenlyst "legitimt" inden for visse afstukne rammer af den økonomiske virkelighed, at den "kloge" narrer den "mindre kloge" - og formodentlig efterflg. griner hele vejen til banken ... enten på egne eller arbejdsgivers vegne.
2) Ad tilbagekøb
Den trafik bør definitivt stoppes fra politisk side så længe pensionsstørrelsen holder sig inden for rammer, der ikke bevæger sig væsentlig over hvad der er gennemsnitlig opsparet af hårdt arbejdende mennesker i dette land.
Samtidig skal man hos pensionsselskaberne indføre, at kunden, obligatorisk og retsbindende fraskrives retten til tilbagekøb under bestemte forhold - eller sagt på anden vis: at selskaberne som udgangspunkt laver produkter, der ikke kan tilbagekøbes fx "blot" fordi kunden bliver udsat for en "social begivenhed", hvor kunden efterflg. visiteres til "kontanthjælp".
BTW: Så har jeg set eksempler, hvor mindre begavede medarbejdere, selv på mellemlederniveau, hos forvaltningsmyndigheden ikke har kunnet skelne imellem: forsikringssum, opsparingssum og tilbagekøbsværdi på forskellige ordninger, men "gladeligt" har ladet forsikringssummen ligge til grund for vejen til "det sorte hul" - magen til kreativ fusk eller ren idioti skal man næppe lede længe efter i den offentlige forvaltning ... men det er borgere i dette land givet ganske klar over.
Under den ofte langvarige "morgenkaffe m. brød" (AKA: "at sidde i møde"), har den ene medarbejder sikkert klappet den anden på ryggen og jublende udbrudt: "Fedt, borger X har en livsforsikring på 5 mille, så jeg sendte lige sjoweren i hullet ... glæd dig til lidt fredagshygge med god rødvin & højt belagt smørrebrød".