Citat:
Oprindeligt indsendt af le cuere
Kommunen henviser syge mennesker, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere til arb. prøvning, afklaring el. aktivering på HKI, og modtager betaling for hver eneste menneske der bliver henvist.
Uden henvisninger og den betaling de får for det, kunne HKI ik eksistere.
Og ud over det, får de bestillinger udefra på varer som er lavet i deres værksteder, udført gratis af de nævnte personer, hvilket også er 1 indtægt.
Det er da ok, at de tilbyder udlejning af lokaler, mad osv. på HKI, men så må det foregå uden for den tid de visiterede er der.
At lukke kantinen for de visiterede som de modtager betaling for, på grund af, at de laver aftaler med andre om udlejning af lokaler som de også får indtægt ved, det er ukorrekt.
Dem som er der i arb. prøvning el. som aktiverede i køkken / kantine til at hjælpe med mad, anretning, afrydning, opvask rengøring osv. de blir ikke forvist, de kan blive der, det er jo gratis arb. kraft.
Vedr. økonomi, staten kunne spare mange penge, hvis de undlod at sende så mange på kontanthjælp i unødig aktivering på f.eks HKI.
Alle visiterede får enten dagpenge, kontanthjælp el. lign.
Kommunen betaler altså dobbelt, de betaler den visisterede og samtidigt f.eks HKI, som de også skal betale.
  |
Og hvad skal de visiterede så lave mens de er på HKI, hvis ikke de må arbejde i et afklaringsprojekt? Trille tommelfingre? Hvad afklarer dèt?
HKI er mere end et afklaringssted, der er f.eks beskyttede værksteder til de allersvageste førtidspensionister, og andre får en uddannelse på en revalidering - f.eks i køkkenet.
HKI tjener penge, og har et tæt samarbejde med erhvervslivet - sådan at de mennesker der bliver revalideret på HKI, når de kommer ud i det "rigtige" arbejdsliv, overhovedet kan arbejde med faget og værktøjer der hører til.
På "mit" Revasted i sin tid, så kunne man vælge om man ville afklares ude på det private arbejdsmarkedet, eller blive i huset - dem der valgte at blive afklaret i huset, kunne så bruge tiden på slibning og maling af et trænøgleskab, mens deres arbejdsevne blev observeret.
Total ydmygelse af voksne mennesker, der sad dèr på rad og række og malede på et nøgleskab, lidt ligesom en børnehave hvor ungerne tegner inde på en regnvejrsdag.
Heldigvis valgte jeg praktik med rigtigt arbejde, så den reelle arbejdsevne kunne afdækkes og beskrives realistisk, maling af et nøgleskab, man fik med hjem bagefter - hvad siger dèt?
Hvis folk ikke skal arbejde med og i noget reelt, hvad skal de så i et afklaringsforløb? Det syntes jeg, der mangler et svar på - her i tråden.