Citat:
Oprindeligt indsendt af bumblebee
Både min mor, min søster og jeg har en snert af angst...både panik, generaliseret m.v - vi har altid fået at vide det var arveligt 
Men lidt gammel vin på ny flaske, sælger måske bedre ? |
De går jo og laver så meget sjovt derovre på Human Genetik, Sydansk Uni., Odense Universitetshospital, hvor professor og forskningsleder Torben A. Kruse tøffer rundt ... ;-)
Nu er den artikel i FS som Stella henviser til, formedentlig blot en nærmest ordret afskrivning af en pressemeddelelse via Ritzau.
Og det irriterer mig grænseløst, at den type "folkelig vidensformidling" typisk ikke opgiver kilde(r) til en mere substantiel beskrivelse af den specifikke forskning.
Men gammel viden på nyt papir - undersøgelsens igangsættelse er i hvert fald annonceret i bla. Ny Viden 4, 2008, pp 8-9.
http://www.sdu.dk/nyheder/nyhedsarki...008+panikangst ... for dem der ikke har bladet ...
Der er to hovedmetoder, man kan anvende, i et forsøg på at studere arvelighed ifm. bestemte tilstande/sygdomme:
1) familiestudie - family Healt Portrait-Diagrams / Pedigrees
2) aflæsning af DNA eller stumper af DNA - DNA Sequencing / Polymorphism scan
Det første har man lang historisk erfaring med. Det andet er i en eksplosiv udvikling.
Det er den sidste metode, man har særlig fokus på i det omtalte projekt.
Uden at kende detaljerne i projektet (der i øvrigt i en statistisk kontekst er et lille studie), vil jeg antage, at man har udvalgt en gruppe deltagere ved metode 1 og så har man ellers sekventeret løs i gen-områder og sammenlignet fundene med hinanden og "raske kontroller" - det plejer ca. at være vejen frem i disse studier, hvor man så at sige leder efter en nål i en høstak - evt. ud fra et eller flere på forhånd givne kandidatgener.
Da undersøgelsen er igangsat ca. 2008, vil jeg gætte på, at man har haft en (teknologisk funderet) tilgang, hvor man har set på korte stumper gener eller DNA sekvenser.
Det kunne bla. være genet SLC6A4 / 5HTT, man som kandidatgen til bla. Panic Disorder har haft under luppen - nu der eksplicit nævnes: kromosom 17, hvor bla. SLC6A4 holder til (mere præcist på location 17q11.1–q12) ...
SLC6A4 er mere kendt som: serotonin-transporter-genet :-)
MEN lad os se selve den videnskabelige artikel eller i mangel heraf et abstract - og så kan vi jo derfra afgøre om det er epokegørende nyt ;-)