Se enkelt indlæg
Gammel 29-12-2007, 13:55   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
En kronik fra en garvet socialrådgiver.

Syntes den skal herind og læses af os...et par bevingede skideballer til Cepos fra Betinna Post.


Fattigdom og flid


http://www.information.dk/152431

og denne fra Cepos

http://www.information.dk/151345

bemærk man kan skrive kommentarer til kronik og der er flere der har skrevet.

29. december 2007 Information.

Af: Bettina Post, socialrådgiver og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Den ultra liberale CEPOS-direktør Martin Ågerup har i disse dage travlt med at argumentere imod, at den førte politik over for de langvarigt ledige gennem de seneste seks år har skabt en ny og helt unødvendig fattigdom i Danmark.

Således mener Ågerup ikke, at man er fattig, hvis ens årsindkomst er på 76.000 kroner om året, fordi dette beløb er relativt i forhold til, hvad andre mennesker har.


Ågerup hylder ideen om enhver som sin egen lykkes smed, og det bør blive derved. For at få sine ideer solgt, sammenligner han den igangværende lighedsdebat med en fodboldkamp, hvor kundskaber, samspil, fightervilje og held jo også afgør, hvem der er vindere og tabere. Ingen ønsker vel at dommeren optræder partisk, blot for at sikre lighed? lyder det retoriske spørgsmål.

Det er yderst provokerende for en garvet socialrådgiver at følge denne frembrusende regnedrengs platte betragtninger om fattigdom, ulighed og overførselsindkomster.
Jeg kan ikke gennemskue, om det er udsynet fra den grønne gren, den er gal med, eller om det er genuin uvidenhed, der er Ågerups problem. Ulighed eller ej, så kan det ikke diskuteres, i et land, hvor en husleje på 5.000 kroner betragtes som lav, og hvor velfærd måles på evnen til at forbruge, om man er fattig, hvis man kun har i omegnen af 6.500 kroner om måneden at klare sig for. Det er man!

Ikke mindst Ågerups begejstring for starthjælpen provokerer. I foråret 2007 offentliggjorde Rockwool Fonden en undersøgelse, der viser, at 14 ud af 100 starthjælpsmodtagere kommer i arbejde inden for de første 16 måneder, de er i Danmark. End ikke fondens forskningschef Torben Tranæs mener, at det er en tilfredsstillende effekt, men Ågerup er uenig og kalder det en stor effekt, uagtet at en succesrate på 14 vel alt andet lige må give en fiaskorate på 86?

Og hvad mon der sker med dem, der ikke fik job, og som derfor, ofte af helbredsmæssige årsager, hænger fast på det umuligt lave starthjælpsniveau?
Læs mere om

SFI har for kort tid siden dokumenteret, at antallet af lejere der sættes på gaden er steget med hele 73 procent i 2002-2006. Det er en kæmpe stigning!

Udover at der er en kraftig overrepræsentation af socialt belastede familier iblandt disse 10.899 husstande, er det mest tankevækkende, at de udsatte lejere, der er kontanthjælpsmodtagere, i gennemsnit har en lavere disponibel indkomst end dem, der ikke er blevet sat ud. Og for dem, der sættes ud, ligger indkomsterne lavere for indvandrere og efterkommere end for danskere. Der er således al mulig grund til at antage, at diverse nedsatte sociale ydelser bærer en væsentlig del af ansvaret for, at stadig flere lejere smides på gaden.

Uanset om man vælger at kalde det ulighed, fattigdom eller fodboldkamp, er det en skamplet på vores lille dejlige samfund.

Poul Henningsen har engang sagt; "Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden." Man skulle tro, at han havde mødt Martin Ågerup.

Sidst redigeret af Stella; 29-12-2007 kl. 14:00.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat