|
Hvis sagsbehandleren ud fra lægelige erklæringer finder den mindste mulighed for “udsigt til forbedring af ens funktionsevne“, så er man på den.
Hvis en læge skriver i attesten, at det er “..usikkert, om…” eller “..muligvis…“, så gavner det også kun en sagsbehandler.
Desværre, så efter min vurdering, lægerne tænker i høj grad i konflikt interesser og vil hellere ikke gøre sig uvener med kommuner, derfor deres udtalelser er ofte meget diffuse og det benytter sig sagsbehandlere af.
En diagnose i sig selv er hellere ikke en garanti for, at ens arbejdsevne er minimal. Nogle kan fungere ganske godt mens andre kan intet og går ned med flaget.
Det skal være en individuel vurdering, som sagsbehandleren skal foretage bla. på baggrund af lægelig dokumentation, som desværre hun/han tolker oftest til fordel for kommunen.
Der jeg fik min ressourceprofil til gennemlæsning ( parthøring) fandt jeg ud af, at sagsbehandleren, kun to uge efter at jeg er blevet opereret, skrev at min operation gik fint og det så ud til, at der er ingen komplikationer.
Men sagen var den, at jeg blev ikke opereret kun for det som sagsbehandleren har skrævet om i RP og operationen gik af h…..til og jeg fik efterfølgende komplikationer.
Nå jeg har “gode dage“, så er jeg på fulde omdrejninger et par timer i løbet af dagen og selv tror, at jeg kan klare hele verden, men desværre kun med det resultat, at jeg skal ligge i sengen de næste flere dage efter en panikangstanfald som rammer mig som lyn fra himlen, fordi min nervesystem er som en gammel elastik.
Jeg er en af de personer som har det meget svært ved, at acceptere, at jeg er syg og bla. derfor i sin tid min læge har tilskrevet i statusattesten at, at hun anbefalede en psykolog så jeg kunne få det lidt nemmere i dagligdagen.
Ellers så skrev hun, at efter hendes vurdering var der intet andet ud over pension. ( efter at sagsbehandleren selv bed hende om denne vurdering vedr. pension ).
Sagsbehandleren fordrejede totalt lægens vurderinger og udtalelser og skrev, at lægen skønnede, at jeg skulle få det bedre og at derfor behandlings muligheder var ikke udtømte.
Min læge blev rasende og ville vidne imod kommunen under retssagen. Så lang gik det ikke og jeg fik min FP i mellemtiden, men på grund af den perfide behandling som jeg fik af kommunen er jeg blevet følelsesløs, jeg kan være tilfreds med noget med den kropslig glædens varme er et fremmed verden for mig i dag.
|