Se enkelt indlæg
Gammel 15-07-2011, 12:30   #10
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Jeg står netop på vippen til at flytte fra Danmark, jeg har været førtidspensionist siden 1995, først på alm forhøjet førtidspension, som i 1998 grundet forværring i helbredet blev forhøjet til mellemste førtidspension, og her i 2011, endnu engang forhøjet til højeste førtidspension.

Der kan være mange fornuftige grunde til at flytte til et andet land, og først og fremmest må man aldrig sammenligne det at bo i et andet land, med det at holde ferie, der er også en hverdag i udlandet, og at bo i et varmere klima, drejer sig ikke om at ligge på stranden og drikke pina colada gennem et sugerør.

Helbredsmæssigt kan der være flere gode grunde til at søge til et varmere klima, især sygdomme hvor nedslidning og gigt er involveret, men også andre sygdomme. Der er mange sygdomme hvor helbredet lider meget under den danske vinter og den liden sol vi får her. Og en førtids eller folkepensionist kan der få det lidt lettere ved at bo i et varmere klima.

Økonomisk er der også fordele, Danmark er et af verdens dyreste lande, og pengene rækker simpelthen længere i mange andre lande. Og det kan sommetider sætte en pensionist der har hjælp behov, i stand til at købe sig til den hjælp der her i Danmark gives afslag på.

Personligt må jeg ikke feje, støvsuge eller vaske gulve, jeg må heller ikke pudse vinduer eller skifte sengetøj, det skal jeg have hjælp til, men da jeg har en rask man, kan jeg ikke få hjemmehjælp, uanset at han arbejder 60+ timer om ugen.

Det er rent faktisk også en fordel for Danmark at sende pensionister til udlandet, både folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning, mister nemlig det pensionstillægget når de flytter til 3. land, ligesom de selv bliver ansvarlige for sygesikring, og derfor ikke ligger de danske sundhedsbudgetter til last, en dansk folkepensionist i Thailand kan nemlig kun få udbetalt grundbeløbet på godt 5.000 kroner om måneden.

Folke og førtidspensionister i et varmere klima, får også en langsommere forværring af deres helbred, og sidst men ikke mindst er de lykkeligere end de ville være hvis de var blevet tvunget til at bo i Danmark.

Men fra politisk side ønsker man nu at finde en ny gruppe at køre hetzt mod. Ikke for det jeg mener helt bestemt at det er i orden at kontrollere at de pensioner der udbetales stemmer overens med de faktiske forhold. Det har jeg ingen problemer med, og jeg har da også, når jeg har boet i udlandet, altid været helt åben og ærlig med de forandringer der skete undervejs, som da jeg flyttede sammen med min nuværende mand.

Man skal nok være meget forsigtig med ikke at sætte lighedstegn mellem bedrageri og det at modtage pension i udlandet.

Knus Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!

Sidst redigeret af Ragdoll; 15-07-2011 kl. 13:01.
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat