Se enkelt indlæg
Gammel 08-07-2011, 15:10   #282
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Popiae,

Så først dit svar nu, jeg får åbenbart ikke mails på indlæg på denne tråd, så så (rent dansk!!) det ikke lige, har ikke haft så meget overskud på det sidste til K10, koncentrationen svigter lidt, men har det egentlig ok trods omstændighederne

Jeg sad netop lige i dag og tænkte, at jeg da ikke kan leve med, at de bare siger september. Jeg får jo ikke en klink i mellemtiden. Mit pensionsselskab talte med sekretæren fra P.N i går og de blev enige om at snakkes ved i okt./nov !!!

Jeg skriver dem en mail det er helt klart og så kan de få uddrag af deres klagevejledning med i "købet".

Nu får du lige citat af afgørelsen om afslaget som flg. som flg.

" Der meddeleles afslag på ansøgning om førtidspension efter §16 stk. 2, jfr. §20, stk. 2 i Lov om Social Pension.

Begrundelsen for afslaget er, at Deres arbejdsevne ikke vurderes at være varigt nedsat. Der er Pensionsnævnets samlede vurdering, at det ikke er dokumenteret at Deres arbejdsevne er nedsat i sådant omfang, at De ikke med støtte efter den social lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, kan blive selvforsørgende.

Uddybbende begrundelse:
Det Kommunale Pensionsnævn finder, at den arbejdsprøvning på f.eks. Erhvervscenter Espelunden, er nødvendig for at få en samlet vurdering af i hvilket omfang Deres helbredsmæssige gener på kort og længere sigt har indflydelse på Deres muligheder for at genindtræde på arbejdsmarkedet, evt. gennem fleksjob.

Det Kommunale Pensionsnævn er opmærksom på Deres angsttilstand, herunder Deres vanskeligheder ved at skulle strukturere en hverdag.
Det Kommunale Pensionsnævn finder det derfor nødvendigt at påpege vigtigheden af, at Jobcenteret deltager i forsamtalen med arbejdsprøvningsstedet og herunder sikrer, at De får støtte til at komme frem og tilbage til arbejdsprøvningsstedet under hele arbejdsprøvningsperioden".


Tjaaa, der er jo meget forskel på psykiske lidelser og de af mine indebærer fx. ikke at jeg ikke kan komme frem og tilbage, tværtimod så vil jeg hellere cykle derhen for mig selv og ikke skulle køre taxa og lign., det er mere angst provokerende for mig.

Nå men jeg har så klaget og kører denne på at jeg allerede har været i arbejdsprøvning i 6 mdr. og det op til flere gange af diverse sagsbehandlere er konkluderet at jeg ikke skal på arbejdsmarkedet overhovedet og dette er i den grad lægeligt dokumenteret. Lægekonsulenten har peget på nogen lunde det samme og ladet det være op til den saglige (sagsbehandler) vurdering at afgøre.

Afslaget fra PN er fulgt af en klagevejledning hvori der står:

"Klage vejledning

Hvis De ikke er enig i denne afgørelse, kan De klage over den.

Vi skal modtage Deres klage 4 uger efter, at De har modtaget dette brev, jvf. §60 stk. 1 og §67, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter §66 i samme lov skal vi i tilfælde af en klage bedømme sagen igen. Hvis denne bedømmelse ikke fører til en ændret afgørelse, skal vi sende klagen til Det Social Nævn, sammen med vores afgørelse inden 4 uger. Vi vil samtidig give Dem besked om, at klagen er videresendt.

Hvis vores nye bedømmelse medfører en ændret afgørelse vil vi give Dem besked inden for den samme frist. Hvis en fornyet bedømmelse af sagen gør det nødvendigt af indhente yderligere oplysninger vil vi også give Dem besked inden for 4 uger. "

Nå men jeg afleverede min klage 8 juni. Den 9 juni fik jeg flg. bekræftigelse fra PN:

"PN bekræfter herved at vi den 9 juni, 2011 har modtaget din klage vedr. afslag på ansøgning om førtidspension.

Sagen skal igen behandles på Det Kommunale Pensionsnlvn, men inden skal sagen sendes til jobcenteret om der er yderligere oplysninger i sagen, når sagen har været på pensionsnævnsmøde vil du herfter høre fra os."


Jeg skriver herefter en mail til PN som flg. pr. 14 juni:

"Jeg har modtaget jeres brev af 10 juni, 2011, hvori I bekræfter at have modtaget min klage på jeres afslag på ansøgning om førtidspension iht. §18.

Jeg forstår at sagen skal en tur over jobcenteret og på møde ved Pensionsnævnet inden der tages stilling til sagen igen. Jeg formoder naturligvis, at Pensionsnævnet her også tager højde for klagens indhold.

Om muligt vil jeg meget gerne vide hvornår jeg kan forvente at høre fra dem i forbindelse med en revurdering af min sag.

Jeg havde 4 uger til at klage og jeg ved ikke om det samme gælder for endeligt svar fra Pensionsnævnet ?"


og de skriver tilbage til mig 14 juni:

" Jeg kan orientere dig om, at dine klagemuligheder over afslaget på førtidspension ikke bliver forringet af, at din sag skal til udtalelse i Jobcenteret, eller at Det Kommunale Pensionsnævn på ny skal vurdere din sag.

Måtte Det Kommunale Pensionsnævn fastholde den tidligere afgørelse, da vil din sag automatisk sendt til Det Social Nævn med kopi af sagens akter".


(Dermed sagt - DU FÅR AFSLAG IGEN IGEN??!!!)

Tjaaa, så jeg skal vidst i gang med at skrive til PN, at jeg ikke har modtaget noget skriftligt endnu og, at jeg til min forfærdelse pr. tlf. i denne uge blev oplyst, at det først blev til sept. at jeg tidligst kunne forvente at høre noget !!?? Derefter kan jeg jo henvise til klage vejledningen og §66. Er der andre §§ eller lign. jeg kan henvise til ?

Jeg ved ikke om jeg i samme mail skal sætte Erhvervsudvalgs formanden CC, som jeg også havde fat i da min ressourceprofil gik i tomgang ?? Det sidste vil jeg såmænd gerne, da det hjalp gevaldigt på min sag.

Gode råd modtages og sikke en smøre jeg fik nedfældet her, godt at være tilbage Iøvrigt, jeg afleverede min klage onsdag d. 8 juni, hvordan beregner De de 4 uger, er det incl. weekender således at Deres deadline var i onsdags d. 6 juli eller er det i dag ?
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.

Sidst redigeret af Enteneller; 08-07-2011 kl. 15:28.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat