Jeg er træt og forvirret af min situation.
Jeg blev tilkendt fleks i august 2009 og har været ledig/sygemeldt lige siden.
Har en del sygdomme at slås med og er i medicinregulering hos en psykiater.
Her har jeg efterhånden prøvet flere slags medicin mod svær depression, angst og humørsvingninger. Får pt 3 slags medicin mod dette, men har været oppe på 4.
Når jeg skal derhen i næste uge, skal jeg igen prøve med en 4. slags.
Men jeg tæner bare på hvor meget der egentlig skal til før jeg kan få førtidspension.
Ved godt at tilstandene skal være kroniske og alt skal være afprøvet og den slags.
Tænker bare på hvornår det er nok.
For 4 mnd. siden blev jeg vurderet til at der ikke var grundlag for en førtidspension....
Næste samtale jeg skal til, bliver i slutningen af august eller starten af september.
Skal jeg bare sige ja til at komme i aktivering der, og så vise at jeg ikke kan klare en sk..?
I sidste arbejdsprøvning blev jeg vurderet til at kunne arbejde ca. halv tid, men kun med 1/3 arbejdskraft.
Så jeg går ud fra at der skal en ny arbejdsprøvning til.
Jeg har i en anden tråd beskrevet noget om mine sygdomme, men skriver lige lidt i denne tråd også.
Det er depression bipolar, angst, personlighedsforstyrrelse, hælsporer, PCOS, migræne, stress, hypermobile led, fibromyalgi, samt problemer med det nederste led i rygsøjlen, CHRONS sygdom.
Seksuelle overgreb i barndommen fra mit 8. til 14. år.
Og så har jeg næsten alle symptomer indenfor disse sygdomme.
Har gået til psykolog og psykoterapi uden at få så meget ud af det.
Jeg tror ikke der er nok til at jeg kan søge pension på eget initiativ- ihvertfald orker/tør jeg det ikke.
Har en socialrådgiver ved 3F som er med som bisidder til møderne. Hun er sød, men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til hende, er bange for hvad hun siger når jeg fortæller at jeg vil søge førtidspension.
For jeg snubler altid i ordene og får ikke det hele sagt.
Tildels pga. min angst og lave selvværd.
Håber på nogle gode råd her inde.