Se enkelt indlæg
Gammel 18-06-2011, 21:47   #8
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Søhesten.

Jeg vil ligesom Curls pege på netop § 27, stk.1, 3, som fremhævet af Curl. Idet den jo konkret peger netop på behandling, og du samtidig for en længere periode til denne.

Der er intet i vejen for at du efterflg. kan gøre anvendelse af netop § 27, stk. 1, 2, når du så har brug for at få afprøvet din arbejdsevne og afklaring omkr. du kan komme tilbage til ordinære arbejdmarked el. ej.

Behandling tror jeg næppe kan gå ind under afklarende foranstaltninger, du risikere derimod at via betegnelse: uafklaret, at de f.eks. vil skubbe dig ud i kontanthjælp.

På baggrund af dit konkrete spørgsmål står der vejledningen omkr. forlængelse og afklarende foranstaltinger dette:

Citat:
De aktiviteter, der kan foregå i den afklarende fase, kan f.eks. være virksomhedspraktik/arbejdsprøvning på – eller udenfor – en revalideringsinstitution, højskoleophold, produktionsskoleophold eller lignende. I forrevalideringen kan endvidere indgå deltagelse i kompetencegivende uddannelse som f.eks. 9.-10. klassetrin på et voksenuddannelsescenter.
Der står flg. omkr. §27, stk. 1, 3:

Citat:
Sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 2 gange 52 uger, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 3.

Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengene, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra datoen for varighedsbegrænsningens indtræden. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan forventning er til stede. Det er ikke muligt at sætte procenttal på forventningen.

...

Den obligatoriske lægelige vurdering af, at den sygemeldte forventes at kunne være arbejdsdygtig inden for 2 gange 52 uger, vil kunne foreligge i form af en statusattest, specifik helbredsattest, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital. Kommunen skal i forbindelse med indhentelse af de lægelige oplysninger tydeligt angive, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden forventes at ville vare. Den lægefaglige vurdering vil kunne omfatte også en vurdering fra kommunens lægekonsulent.

....

Der kan kun ses bort fra ventetid på behandling, men ikke ventetid på f.eks. undersøgelser.

Der kan ikke ses bort fra ventetid på behandling på privatklinikker, ligesom det heller ikke er muligt at se bort fra ventetid, der er begrundet i den sygemeldtes personlige forhold som f.eks. et ønske om at udsætte en behandling.

....

Forlængelsesreglen omfatter de tilfælde, hvor den sygemeldte forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse.

.....


Ved en forlængelse af sygedagpengeperioden tages der udgangspunkt i en forlængelse på 52 uger med mulighed for en yderligere forlængelse på 52 uger.

Det udelukker dog ikke, at der kan ske en forlængelse i 2 gange 52 uger i de tilfælde, hvor en sygemeldt ikke vurderes at blive arbejdsdygtig inden for de første 52 uger, men hvor der er en sikker forventning om, at vedkommende vil kunne blive arbejdsdygtig inden for yderligere 52 uger.
Kilde se flg. link: https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=120319

Håber ovenstående kan være til hjælp for dig.

Masser hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat