|
Hej igen,
Pyha sikke en weekend, ikke overskud til ret meget - tankerne kører bare rundt i hovedet på mig. Men tusind tak for alle de gode svar :-)
Jeg havde en snak med min læge i fredags, og jeg var grædefærdig - ved simpelthen ikke om jeg er stærk nok til at møde op til det møde. Begyndte selvfølgelig at græde helt vildt, det hele er simpelthen så hårdt for tiden. Hun sagde til mig, at det er sjældent kommunen gør alvor ud af at tage sådan et møde, fordi det simpelthen er alt for dyrt. Tit kan det meste ordnes over telefonen. Min læge støtter mig 110% op omkring det her, og hun sagde til mig, at hun synes jeg skulle prøve få noget ro på hjemme, og lade hende tale min sag. Hun synes ikke jeg skal udsættes for mere på kommunen nu.
Nu ved jeg ikke hvornår det bliver, hvis der overhovedet kommer et møde, prøver så vidt muligt lade være med at tænke på det lige nu, må tage det til den tid.
Jeg har lige kort haft min sagsbehandler fra distrikts psykiatrien på mail, og de bakker mig også 110% op. Har også fået at vide gang på gang nu, at jeg skal prøve slappe lidt af, og lade være med at tvivle på alle de folk omkring mig, for de vil altså allesammen mig det bedste.
Det er bare lige en mega hård tid, da jeg ikke ved hvor jeg står i denne sag. Der er en virkelig stor risiko for min ftps IKKE går igennem, da jeg ikke har været arbejdsprøvet. Jeg har prøvet rigtig mange gange, 3 gange for at det skal være rigtig - sidste gang kunne der faktisk ikke findes noget til mig, da de gik ind og begrundede med, at jeg var for syg. Det hele har forværret min tilstand så meget, at jeg simpelthen bare ikke har kunnet mere. Det er også det min læge og distriktet har skrevet til kommunen, men de hører jo ingenting - men der er vel altid et lille lille lille håb et eller andet sted, at de måske hører denne gang ?!
|