Jeg får nemt for meget i mit lille hoved og det løser jeg med denne vidunderlige opfindelse (computeren) Jeg sidder i soveværelset, med døren ind til køkken/all ud for mit ene øre, alt efter hvordan det ser ud med knolden er døren lukket, og jeg hører ikke efter, dog, har jeg en eller anden evne til alligevel at fange når der er brug for mig.
Jeg laver heller ikke helt så meget sammen med mine unger som jeg kunne ønske, men når nu valget står i mellem at jeg er der 210% en gang i mellem, eller at jeg er en sur ko, som ikke kan holde ungerne ud 100% af tiden, så ved jeg godt hvad jeg helst selv vil have. Jeg forsøger så at inddrage dem i det jeg laver altså når jeg laver mad har jeg næsten altid 2 unger med til det, vasketøjet er også noget vi laver sammen osv osv.
Der til har børn en ret genial egenskab til selv at sige til hvis de har brug for os (det gælder også dine voksende børn
)
Antaget at du nu havde givet dine børn det du syntes du skulle, hvad havde resultatet så været... for du ville ikke have overskuddet til det = en far som er sur og tær og enlig ikke særlig behagelig, det er IKKE en god far, en god forælder er den forælder der kender sin egen grænse og som siger fra når den er nået, for det andet kommer der absolut intet godt ud af.
Måske dine børn syntes du kunne have gjort det bedre, men det syntes de ski altid, ingen er fejlfrie, og der er ikke meget andet at gøre end at fortælle at man gjorde det bedste man evnede, og at man er ked af at det ikke helt rakte.
Mht din yngste søn, så lyder han som mine 2 store brødrer. Min yngste storebror VED han er sådan, utilregnelig og han siger det... mig kan man ikke regne med, mens den ældste ikke er klar over det, hvilket faktisk er det værste.
Nu er jeg ikke ramt af det, men det er min søster og især hendes børn, fordi han ikke evner at lade være med at love, i stedet for at... jeg kommer måske Tirsdag så kan det være vi kan se på at tage i Tivoli, så lover han han kommer og lover at de skal i Tivoli.
Forkælden på de 2 er at den ene fik Damp dampdiagnosen som barn (en af de første her hjemme) mens den anden overhovedet ikke vil vedkende sig at han ikke er som andre, hvilket hans liv bærer stor præg af i negativ retning.
Man kan ikke rette de fejl man har begået, men man kan lave om på dem man kommer til at lave i fremtiden, og det er aldrig for sent at forklare sig... dog skal jeg advare imod at bruge en ADHD diagnose som en undskyldning, ikke at jeg tror du vil det det er du for gammel til
men det kommer nemt til at lyde sådan, det er ikke ok man er en spade bare fordi, men det der bare fordi man er en spade (til tider)
Noget af det jeg har fået ud af min diagnose (jeg er voksen diagnostiseret) er at jeg har lært (via megen øvelse og jeg er absolut ikke færdig med at øve endnu) er måden jeg taler på, jeg begik den samme fejl som min ældste bror, det lover jeg, i dag lover jeg sjældent noget som helt, og slet ikke til mine unger, med mindre jeg er HELT 100, jeg siger måske, jeg vil se på det, jeg tænker lige over det ol
Jeg har stadig den der; en spade er en spade, direkte måde at sige tingene på, og den sårer mange, den slipper jeg nok aldrig af med, men til gengæld er jeg blevet klart bedre til at, forklare at jeg er til kolde fakta, fordi det er den måde jeg bedst selv forstår tingene på, at det ikke er ondt ment når jeg konstatere, men at jeg bare er ærlig.
Det ville jeg slet ikke være bevist om var nødvendigt uden min diagnose... og selv ikke for en gammel rotte som dig er det for sent.
Min veninde´s man er direkte menneske sky, hvilket bygger på fordomme om fordomme, han tror alle tænker bestemte negative ting om ham, fordi han har et noget særligt udseende og i perioder drikker lidt for meget. Jo det påvirker hans børn, men som den store på 13 siger, så er det afgrænset hvornår far er til stede og hvornår han ikke er, og det betyder meget, at det er synligt (og bliver sagt) det at vide hvad man har at forholde sig til er vigtigt for børn, så er det mindre vigtigt om deres far er på hele tiden (som andre forældre)
En anden ting i det her er at andre tit får dt til at lyde som om de kan meget mere end de reelt kan. Fx en bekendt, de tager tit i et feriecenter og det er åhe så hyggelig og og og, men når man så går hende på klingen, er det slet ikke samværet med ungerne det handler om, men det modsatte... forældrene kan sætte sig i en stol ved indgangen og så kan ungerne ellers rande rundt og passe dem selv (ikke at der er noget galt i det) det er DET samværet handler om... se vi har råd, til at slippe for at være sammen med vores børn og samtidig få det til at lyde som det modsatte, men de ser faktisk kun ungerne til spisetid og sengetid, resten af tiden er det åhe så hyggeligt og afslappende, ingen tvivl om at ungerne hygger sig og de gamle får lov at lade op, hvilket jo er helt fint, men det lyder som noget andet, end det, det er.
Fanger du hvad jeg mener, ikke ADHD´ere er faktisk ikke meget bedre, de får det bare til at lyde som om, som får os til ikke at føle at vi rækker som så igen prikker til den der dårlige samvittighed som vi bare har 20 gange nemmere adgang til end andre, fordi vi godt ved vi ikke gør tingene som alle andre.
Vi gør så noget andet som andre ikke gør, fx har jeg endnu kun set en eneste forælder tage de store gummigrøjsere på fødderne ungerne i hånden og ud og hoppe i vandpytter, rundt i hele byen, og den ene er mig, jeg sætter mig ned og leger på deres niveau på deres måde, det kender jeg ikke andre voksende der værgen kan eller gider, for uhe der ligger en nullermand den er vigtigere at få fjernet for sæt nu folk tror man er en dårlig forælder... men hvem er det lige der er den dårlige forælder??? den der går op i at det ydre skal være iorden eller den der går op i at det indre skal være iorden?? de bække er gode på hver sin måde bække dele har styrker og svagheder, det er bare desværre tit det ydre man bliver målt på, og tit måler sig selv på.
Ja ja "vi" kan så ikke ramme det indre lige så godt som vi kunne ønske, men så er det bedre at ramme en midte hvor alle kan holde det ud, end at overdrive "bare" for at tilfredsstille en dårlig samvittighed som alligevel aldrig bliver tilfreds.
De Ca 6 kr er før tilskud, og uden at have et regne grundlag ser det ud til at det er engangstilskudet du skal gå efter, hvis det ikke er på det du får udleveret.
Du ved den salto du har på apoteket (som gør tingene billigere jo mere du køber) det er ikke alt medicin der kommer på den automatisk, for at få det på skal man have engangstilskuddet (som varer evigt for det navn man har fået det på, ret misvisende navn) Ritalin kommer ikke på den salto, så de første gange er det ret dyrt (for det skal afprøves før det kan søges og godkendes) men der efter bliver det billigere, pga den salto, og fordi du får så meget andet TROR jeg engangstilskuddet er det rigtige for dig.
Kronikkertilskuddet er godt til dem hvor det enkelte mærke løber op, og desværre kan man ikke få både og på det enkelte mærke.
MEN du kan godt få engang på fx Ritalin og kronikker på det du får mod epilepsi, og du kan jo lige så godt hive det hjem du kan *ss* så prøv allerede nu at spørge din læge om du kan få kronikker på det medicin du får fast lige nu, altså hvis du ikke allerede får det, det er nemlig meget muligt at du kan.... det er din læge der søger lægemidelstyrrelsen, og det plejer som regel ikke at være et problem.
Der til er der mulighed for at der kan hives lidt hjem på det der hedder en §100 merudgifter, men det er kommunen der skal slåsses med, og der for langt mere besværligt.