Se enkelt indlæg
Gammel 26-05-2011, 00:37   #8
Pophår
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-10 2009
Lokation: Syd-Vest DK
Indlæg: 367
Styrke: 15
Pophår er ny på vejen
Du kan ikke stå/modtage ydelse fra A-kasse, da du ikke opfylder betingelserne for det (beskæftigelseskrav). Det vil være en god ide at stå i forbundet i en fagforening, hvis du sku' få problemer på din arbejdsplads, fx faglige årsager som fx manglende løn osv. Det kan kommunen ikke hjælpe dig med, de tager sig kun af fx din arbejdstid og skånebehov.

Hvis du har optjent feriedage i din A-kasse ved ledighed, skal du ikke melde dig ud, før de dage er afholdt. Ligeledes skal du ikke melde dig ud, hvis du har indbetalt til efterløn, før du er overgået til flexydelsebetaling (flexjobs mulighed for efterløn). Du vil modtage et brev om, hvordan du har mulighed for indbetaling til flexydelse.

Får du ledighedsydelse nu, så har du ret til x antal feriedage, alt efter, hvad dato du er bevilget fleksjob. Kommer du i arbejde i fleksjob, har du samme ret til feriedage, alt afhængig af dato for ansættelse.

Fleksjob og ferie
Du har ret til ledighedsydelse under ferie, hvis du er ansat i fleksjob og ikke har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn i det første ansættelsesår. Det samme gælder, hvis du er godkendt til fleksjob og modtager ledighedsydelse.

I det første ferieår har du ret til:

•15 feriedage, hvis din ansættelse eller ret til ledighedsydelse kom i perioden 1. maj til og med 31. juli
•10 feriedage, hvis din ansættelse eller ret til ledighedsydelse kom i perioden 1. august til og med 31. december
•5 feriedage, hvis din ansættelse eller ret til ledighedsydelse kom i perioden 1. januar til og med 30. april
Hvis du selv har optjent feriegodtgørelse eller løn, sker der fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse. Der vil dog max. ske fradrag for det antal dage, som sammenlagt overstiger 25 dage.

www.borger.dk

Håber du kan bruge det.

Palle

Sidst redigeret af Pophår; 26-05-2011 kl. 00:46.
Pophår er ikke logget ind   Besvar med citat