Se enkelt indlæg
Gammel 28-04-2011, 23:46   #17
undertegnede
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 07-02 2011
Indlæg: 136
Styrke: 14
undertegnede er ny på vejen
Jeg kan sagtens se hvorfor det umiddelbart virker urimeligt, men hvis man kigger nærmere på lovgivningen giver det faktisk mening.

Det man skal have med i sine tanker er, at når kommunen træffer afgørelse om stop af dagpenge på grund af manglende forlængelsesmuligheder træffer kommunen faktisk 2 afgørelser på samme tid.

Først træffer kommunen en afgørelse efter § 24 om "midlertidigt" stop af dagpengene på grund af at borgeren har modtaget dagpengei mere end 52 uger.

Dernæst træffer kommunen afgørelse efter § 27om "endegyldigt" stop af dagpengene fordi borgeren ikke opfylder nogen af forlængelsesgrundene.

I tilfælde hvor garantiforskrifter ikke er overholdt (fx. § 7a, ressourceprofil osv) vil det som udgangspunkt medføre at afgørelsen bliver ugyldig med mindre det kan godtgøres, at overtrædelsen af garantiforskriften ikke har haft nogen betydning for afgørelsen.

Det vil sige at kommunens afgørelse efter § 27 (manglende forlængelsesmuligheder) som udgangspunkt rammes af ugyldighed, MEN at kommunens afgørelse efter § 24 ikke rammes af ugyldighed.

Grunden til at de to bestemmelser vurderes forskelligt er, at afgørelsen efter § 27 indeholder et krav om en helhedsvurdering - hvoraf ressourceprofilen og § 7a er en del af grundlaget - derfor vil denne mangel føre til ugyldighed for afgørelsen om forlængelsesgrundene. Derimod indeholder § 24 ikke noget krav om en "vurdering", men derimod udelukkende en ren konstatering af hvor længe borgeren har modtaget dagpenge. En manglende ressourceprofil eller § 7a vil ikke have nogen betydning for kommunens stillingtagen til hvorlænge borgeren har modtaget dagpenge, og vil dermed ikke medføre ugyldighed for afgørelsen efter § 24 jf. almindelige forvaltningsretlige regler.

Resultatet bliver herefter at borgeren stilles som om kommunen udelukkende har truffet afgørelse om stop af dagpenge efter § 24, og at kommunen derfor påny skal træffe afgørelse om forlængelse efter § 27.

En modifikation til dette er hvor nævnet eller ankestyrelsen ikke hjemviser sagen til fornyet behandling og afgørelse efter § 27, men i stedet finder sagen tilstrækkeligt oplyst til selv at træffe afgørelse efter § 27, hvorefter denne afgørelse selvfølgelig binder kommunen og kan give borgeren ret til udbetaling af dagpenge umiddelbart (medmindre afgørelsen er et afslag selvfølgelig).


Edit: men selvfølgelig skal man klage hvis man er uenig i kommunens afgørelse, da en hjemvisning betyder at kommunen trods alt skal tage stilling til spørgsmålet om forlængelse igen.
undertegnede er ikke logget ind   Besvar med citat