Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae
Man bør efter min mening, lære at leve med nogen smerte, således at man kan føle kroppen/og ryggen, og kunne medicere mere der hvor det går helt galt.
træning er en meget vigtig del. Man bør derfor prøve at finde en træning man tåler(daglig), tilpasset dagsform.
Men dette kan man minimere medicinen noget, men balancen imellem træning/aktivitet/medicin er vigtig.
Så vil der unægtelig være rigtige trælse perioder, hvor træning nedsættes, og medicinen sættes op. Men det er desværre vilkårende for de fleste rygsygdomme/skader.
VH Popiae
|
Lige præcis. 
I starten kan man slet ikke forestille sig, at man kan vænne sig til smerter, men det kan man, overraskende nok, godt.
Jeg har dage hvor jeg ikke synes, at jeg har ondt, men hvis jeg så mærker ordentligt efter, så kan jeg jo godt mærke, at det er der endnu. 
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"
Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
|