Puhhh, kæreste det kan jeg slet ikke overskue, men det ville da være dejligt ikke mindst for ham. Han har selv fokus på det og beklager sig over at der ikke er nogle der vil have ham.
Jeg syntes det er svært når eksen fylder så meget og ikke selv kan se det. Måske er det også fordi man selv er syg ? Min krop går i mega spænd når han er der og jeg prøver jo bare at beskytte mig selv.
Vi ses så lidt som overhovedet muligt og heldigvis er det kommet der til at konfirmationen af vores søn splitter vi op så vi ikke bare skal sidde der, tvungen sammen. Dog skal vi f.eks i morgen til sportskamp for min datter og jeg kunne egentlig godt køre over og hente dem så vi kunne følges, men jeg hader at følges med ham. Han skal altid køre bagved, og jeg føler mig fuldstændig overbegloet bagfra. Jeg har så sagt at vi bare kan mødes derovre, men føler så lidt at min datter syntes jeg er "mærkelig" når jeg "tænker" sådan. Som hun sagde igår da hun kørte, jeg skal huske at hilse storebror, deres hund og en lille, lille bitte smule far. Det var jo ikke så rart at få stukket i hovedet, men det er jo sådan jeg tænker og det ved de.
Jeg har prøvet at lære at acceptere at sådan er det, han har rent ud flere gange fået at vide at jeg ikke ønsker at han ringer så tit, og det er blevet bedre, vi har dog nu fået lavet "familie ordning" så vi kan ringe gratis sammen, men så kan jeg da i det mindste lade være med at tage den når det er ham, for det koster så alligevel ikke noget.
Jeg bliver nødt til at lære at være kold i al fald mht. telefonerne og at vi kører seperat til sports begivenhederne, så jeg ikke hidser mig op undervejs. Det er jo heller ikke meningen at man som skilt par følges. Som jeg hørte fra start af skilsmissen fra andre, så gælder det at ses så lidt som muligt, der siger han bare "Ejjj du hører så meget på alle de andre".
Det tager lang tid at blive i stand til at "leve" et seperat liv, så jeg må lære at hælde vand ud af ørerne og hjælpe noget mindre. Jeg har talt med "veninder" også skilte om det. De kan godt se, at det er mega irriterende og det har været værre, men psykisk er de jo stærkere end mig.
Nå men tak for jeres støtte og forslag, det er dejligt med andre øjne på og råd man kan tage til sig, for man er jo nødt til at tage det til sig, da det er et dagligt problem, som jeg bare ønskede ikke var der.
God weekend.