Citat:
Oprindeligt indsendt af Katharina
- som uvildig speciallæge indvilger i - i Tassis sag
|
Vi har jo tidligere diskuteret begrebet: uvildig ... og overordnet kunne man godt tilsnige sig den antagelse, at: uvildig ikke nødvendigvis altid er helt: uvildig, men påvirket af en række faktorer, herunder kundens ønske (ellers får man jo som selvstændig erhvervsdrivende ingen kunder i butikken).
Min konklusion er: uanset hvem kunden er skal en såkaldet:
uvildig speciallægereklæring substantielt tillægges samme vægt i sagen.
Det kan næppe være specielt svært at forstå for almindelige mennesker og burde derfor også kunne forstås af myndigheden, der sidder med sagen i hånden.
Hvis ikke myndigheden forstår argumentet, så må der enten være et problem med begavelsen eller også må der være en anden agenda i spil, fx en tilsigtet: manipulation med fakta i sagen
Citat:
Sundhedslovs § 21 stk. 4 om sundhedslovspersoners ansvar, som også omfatter uvildige speciallæger:
Sundhedspersonens ansvar:
§ 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at
1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1,
2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2,
3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 18, stk. 4, og
4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter § 20.
Uvildig speciallæge har for mig at se pligt til at inddrage patient i drøftelse af behandling af sygdom samlet set - i forbindelse med svar på supplerende spørgsmål fra lægekonsulent - men det er ikke sket i Tassis tilfælde.
Det krænker ret til integritet som patient - med ret til informeret samtykke omkring behandling - som også uvildige speciallæger skal have omhu for jf. Sundhedslov §§ 15 og 16 og videre 21: Ikke at blive informeret om og samtykke til uvildig speciallæges overvejelser omkring behandling af diagnoser i svar på lægekonsulents supplerende spørgsmål:
https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=130455
Der er taget højde for denne del af sundhedslov i aftale mellem kommuner og lægers attestudvalg ved aftale om - at læger ikke må svare på spørgsmål om patienter - uden samtale med patienter - medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra citat fra lægejournal:
http://www.laeger.dk/portal/page/por.../AU-2006-6.pdf
|
Konklusionen må være, at dersom man som borger bliver udsat for uacceptable forhold, så klager man 1) over lægen til Patientklagenævnet og 2) over forvaltningsmyndigheden til borgmesteren.
Gør tilpas mange borgere det, kan det måske være med til at stoppe den form for praksis på en måde, så "ulden" kommer ud af lægernes "mund" i disse sager og myndigheden begynder at satse lidt mere på objektiv sagsfremstilling frem for subjektiv selektion ud fra hvilke faktore, der i situationen bibringer mest til minimering af det kommunale udgiftsniveau i relation til borgerens henvendelse.