[østerbro]

nu mangler vi bare et partinavn, derefter skal partiet bare anmeldes og sidst få en ungdomsgruppe for de giver et fedt tilskud.

oplysninger fra folketinget:
Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, og de får desuden dækket en række af de udgifter, de har til deres politiske arbejde ude i landet og på Christiansborg.
Folketingsmedlemmernes løn og pension

Alle folketingsmedlemmer får udbetalt et vederlag for deres arbejde.

Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg.

Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtede til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge lønnen for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.
Bolig og hotel

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage. Derfor får medlemmer fra f.eks. Jylland tilskud til en bolig nær arbejdspladsen på Christiansborg, ligesom der er mulighed for hotelovernatning, når møder trækker ud.

Folketingsmedlemmerne kan modtage godtgørelse for boligudgifter, hvis de har en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, og afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Folketinget berettiger til det. Godtgørelsen udgør maksimalt 96.377 kr. årligt, hvoraf op til 68.840 kr. kan godtgøres mod dokumentation af udgifter til for eksempel husleje, varme, vand, el og gas. Medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område, som får stillet en supplerende bolig i København til rådighed af Folketinget, modtager alene et tilskud til dækning af udgifter til dobbelt husførelse, der udgør 27.537 kr. årligt. Godtgørelsen er skattefri.
Rejser og transport

Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport i forbindelse med deres politiske arbejde her i landet. De får derfor frikort til DSB, Movia og Metroen. Desuden betaler Folketinget udgifter til transport med bus, færge og på visse strækninger udgifter til taxa eller godtgørelse for kørsel i egen bil. Desuden dækkes udgifter for kørsel over Storebælt og Øresund. Endelig betaler Folketinget for medlemmernes indenrigsflyrejser.

Folketinget dækker også medlemmernes udgifter, når de er på tjenesterejser for Folketinget i udlandet med Folketingets udvalg eller delegationer.
økonomi:Tilskudssatser i 2010
Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Denne støtte går især til gruppernes lønudgifter til medlemssekretærer, økonomer, pressemedarbejdere m.fl.
Kr. pr. måned

Basisbeløb til folketingsgrupper på 4 eller flere mandater 281.180
Basisbeløb pr. mandat til folketingsgrupper på 3 eller færre mandater 70.295
Mandatbeløb pr. alm. folketingsmedlem 44.073


Tilskuddet til folketingsgrupperne består af et basisbeløb pr. folketingsgruppe. Derudover består tilskuddet af et mandatbeløb pr. medlem af folketingsgruppen. Basisbeløbet er det samme for alle folketingsgrupper med fire eller flere medlemmer.

Folketingsgrupper med mindre end fire medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb pr. medlem.

Mandatbeløbet er det samme for alle almindelige medlemmer. For de medlemmer, som samtidig er minister eller formand for Folketinget udbetales kun 1/3 mandatbeløb.

Folketingsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (løsgængere) kan også få et tilskud. De skal søge om det hos Folketingets Præsidium. Tilskuddet kan ikke overstige mandatbeløbet.

Partierne har pligt til at aflægge regnskab for deres indtægter og udgifter. Der fremgår af partiregnskabsloven. Pligten til at aflægge regnskab gælder alle partier, som enten

Regskaberne skal senest 12 måneder efter kalenderårets afslutning sendes til Folketinget, som offentliggør dem.

hvem bestemmer
De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer. Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder.
Fastlæggelse af partiets holdninger

Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe.

Det er forskelligt fra parti til parti, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen f.eks. over folketingsgruppen, mens det i Det Konservative Folkeparti er folketingsgruppen, der fastlægger politikken i Folketinget.
Afvigelser fra partiets linje

I grundlovens § 56 står der: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets.

I visse 'følsomme spørgsmål' stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier.

Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen.
Vælgerforeninger og lokalafdelinger

Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. De store partier har lokalafdelinger i alle kommuner, de mindre i de enkelte regioner eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget.
Landsmødet - den øverste myndighed

Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linier. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne.

I Socialdemokratiet kaldes den øverste myndighed for 'kongressen'. I Det Konservative Folkeparti 'landsråd'. Enhedslisten fortrækker navnet 'årsmøde'.
løn
Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, og de får desuden dækket en række af de udgifter, de har til deres politiske arbejde ude i landet og på Christiansborg.
Folketingsmedlemmernes løn og pension

Alle folketingsmedlemmer får udbetalt et vederlag for deres arbejde.

Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg.

Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtede til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge lønnen for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.
Bolig og hotel

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage. Derfor får medlemmer fra f.eks. Jylland tilskud til en bolig nær arbejdspladsen på Christiansborg, ligesom der er mulighed for hotelovernatning, når møder trækker ud.

Folketingsmedlemmerne kan modtage godtgørelse for boligudgifter, hvis de har en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, og afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Folketinget berettiger til det. Godtgørelsen udgør maksimalt 96.377 kr. årligt, hvoraf op til 68.840 kr. kan godtgøres mod dokumentation af udgifter til for eksempel husleje, varme, vand, el og gas. Medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område, som får stillet en supplerende bolig i København til rådighed af Folketinget, modtager alene et tilskud til dækning af udgifter til dobbelt husførelse, der udgør 27.537 kr. årligt. Godtgørelsen er skattefri.
Rejser og transport

Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport i forbindelse med deres politiske arbejde her i landet. De får derfor frikort til DSB, Movia og Metroen. Desuden betaler Folketinget udgifter til transport med bus, færge og på visse strækninger udgifter til taxa eller godtgørelse for kørsel i egen bil. Desuden dækkes udgifter for kørsel over Storebælt og Øresund. Endelig betaler Folketinget for medlemmernes indenrigsflyrejser.

Folketinget dækker også medlemmernes udgifter, når de er på tjenesterejser for Folketinget i udlandet med Folketingets udvalg eller delegationer.