Se enkelt indlæg
Gammel 26-03-2011, 00:50   #102
undertegnede
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 07-02 2011
Indlæg: 136
Styrke: 14
undertegnede er ny på vejen
Jeg har ikke nærlæst hele tråden, men er det rigtigt hvis jeg har forstået problemet sådan her:

- Egen psykiater mener der ikke er behandlingsmuligheder.
- Af psykiatrisk speciallægeerklæring - fra anden psykiater - fremgår det (efter konkret spørgsmål fra lægekonsulent), at det ikke kan udelukkes at behandling ville kunne afprøves, og at det ikke kan udelukkes at have en effekt.
- Du er bange for at kommunen herefter afslår fleksjob (og selvfølgelig samtidig førtidspension) med henvisning til behandlingsmuligheder?

Hvis dette er korrekt, så vil kommunen som udgangspunkt kunne træffe afgørelse om afslag hvis der er to speciallæger som siger to modstridende ting - også hvis den ene har bedre kendskab til dig, og også selvom den udtalelse der går imod dig er lidt "ulden". Det vil sandsynligvis være indenfor kommunens "skønsret" at træffe afgørelse om afslag på fleksjob. Samtidig vil du (selvfølgelig) ikke være berettiget til førtidspension.

Mit råd vil derfor være at tage kontakt til den psykiater der har udfærdiget speciallægeerklæringen. Du skal få ham til at udtale sig konkret om de foreslåede behandlingsmuligheder, og hvilken effekt han vurderer de vil have i dit specifikke tilfælde. Én ting er at behandling KAN iværksættes, en anden ting er om den BØR, og om det kan forventes med nogen form for sandsynlighed at have en (mærkbar) effekt.

En yderligere præcisering fra egen psykiater om at behandlingsmulighederne er udtømte vil ikke i sig selv betyde SÅ meget, da han jo allerede har udtalt dette. Tvivlen er opstået fordi der er en anden uafhængig psykiater der i et eller andet omfang modsiger din egen psykiater, og det er dér du skal have fokus.
undertegnede er ikke logget ind   Besvar med citat