[Hanna]

Jeg tror du er sprunget i målet.

At bearbejde tingene og få det vendt, der skal vendes kan tage meeeget lang tid. Og psykologerne siger ikke så meget, fordi det skal komme fra dig. Det er dig, der ved hvilke problemer du har.
Psykologen ser det hele og tolker alt, hvad du siger/ikke siger og gør/og ikke gør.
Mit bedste gæt er, at han ikke synes tavsheden er hverken pinlig eller spild af tid. Han konkluderer sikkert, at det er svært for dig.
Psykologer giver meget sjældent gode råd eller fortæller, hvad man skal gøre. Men hvis du ikke åbner dig, kan han ikke hjælpe dig. Rigtig ofte har man selv svaret eller finder ud af det sammen med psykologen.

Nu giver du psykologen skylden, han er sådan og siger sådan....men han/hun kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil eller tør se på problemerne. Hvis man ikke tør se sit problem i øjnene, findes der mennesker, der bruger årevis på at cruise rundt mellem psykologer, "der ikke er for kloge og ikke kan finde ud af det".

Med forbehold for, at der er nogle, man ikke kan med, tror jeg ikke det er nogen hjælp til dig, at give dig ret i "at psykologen ikke forstår det"

Det er min erfaring.

Hvis du ikke vil til psykolog eller psykiater, må du tale med venner og familie, hvis de kan bruges eller andet plejepersonale. Jeg kender ikke dine private forhold.