Citat:
Oprindeligt indsendt af sandie86
enteneller - grunden til at jeg ikke gerne vil have fp, er fordi jeg synes det er "pinligt" i en så ung alder  (ikke at jeg synes der er noget galt med det)....
Men jeg hader bare, at man i danmark, er det første man bliver spurgt til, når man møder nye mennesker, er hvad man laver.... Hader det allerede nu, fordi man jo er nød til at sige "øøøh jeg er sygemeldt"...
hvis jeg nu får et flexjob, så kan jeg sige "jeg arbejder der og der"... så behøver de ikke at vide at man er "syg"...
mht. hvad min sagsbehandler siger til midlertidig pension, så ved jeg det ikke.... det er ikke noget jeg har snakket med hende om...
Jeg må nok hellere få mig taget sammen til at skrive den dagbog... har skrevet dagbog i alle mine andra arbejdsprøvninger... men aldrig er der nogen som har ville se den (selvom de ved jeg har skrevet den) |
Hej Sandie86,
Jeg kan så meget følge dig i at du i så ung en alder ikke vil på pension. Men du er altså nødt til at tænke på dig selv og din sygdom.
Jeg gik også efter fleksjob i 2008 da jeg gik i afklaring. Jeg er "kun" 42 år gammel og da jeg måtte melde mig syg fra arbejdsmarkedet var jeg "blot" 38 somre
Undervejs i min arbejdsprøvning, hvor jeg sled mig igennem og samtidig kæmpede for at have tid til mine 2 børn, så var det at min veninde sagde "tror du ikke at du bare skal have en pension ?". Og der var det at hele sagen løste sig selv, jeg skulle dog lige have noget tænke tid og frem og tilbage med kommunen, men nu er det den vej det går. Jeg er ikke forlegen over det overhovedet, men jeg havde slet ikke tænkt den tanke, men mit helbred har sikkert tænkt den mange gange.
Jeg kan regne ud af du nok er ca. 24 år, men Sandie sygdom har ingen alder, som vi tit skriver. Får du pension og pludselig får det bedre, så kan du jo søge tilbage til arbejdslivet igen, eller blot se på evt. skåne jobs på pension.
Det hjælper ikke at kæmpe med sig selv og sin sygdom og sætte alle mulige forholdsregler der ikke holder. Den arbejdsprøvning man gennemføre skal være uden lidelser og man skal se sig selv arbejde som sådan flere år frem.
Jeg skrev ikke selv dagbog i min arbejdsprøvning, jeg kendte ikke hertil, men det havde måske holdt mig fra at gå i nr. 2 arbejdsprøvning som blev ret skæbne svangert for mig, så jeg kan anbefale det også selv om du ind i mellem skriver "gider ikke". Selvom det kun er dig der har læst den, så er det fint nok, for det vil hjælpe dig til at forstå hvor du reelt er i forbindelse med samtaler med din sagsbehandler. Vi ved jo alle sammen hvordan man lige får sagt "jamen det gik ok og nogle gange ikke så godt", måske kan man konkretisere det noget bedre ved en reel dagbog, det tror jeg.