Nå, så fik jeg snakket med min sagsbehandler mandag.
Fortalte at jeg synes at det var underligt, at jeg ikke måtte have en bisidder med til hele samtalen. Begrundelsen fra min sagsbehandler var, at der jo evt. kunne komme noget op i forbindelse med ens barndom eller andet man måske ikke ville have ens bisidder til at høre.
Forklarede at jeg gerne ville have min fagforening med, så det var egentlig ligegyldigt om de hørte noget om min barndom osv.
Jeg skulle ringe til E.B. og spørge om jeg måtte have en bisidder med. (Hvilket jeg selvfølgelig ikke måtte)
Og hvis ikke jeg måtte det, så skulle vi lige snakke sammen igen. (Men tvivlede på at jeg fik en anden psykiater af den grund)
Spurgte om jeg ikke kunne få en anden psykiater, men det var ikke muligt, da E.B. havde kortest ventetid.
Jeg fortalte at jeg egentlig var ganske utryg ved at komme til E.B. da jeg havde googlet hendes navn og der dermed kom mange grimme ting frem om hende. Fik så af vide, at der havde været nogle få sager med E.B. men at det var overstået. (Mener hun nævnte ombudsmanden, men er ikke sikker. Min hukommelse er ikke for god)
Efter at have snakket med min sagsbehandler igen, hvor jeg gentagne gange nævnte min utryghed ved E.B,, gik min sb endelig med til, at spørge hendes leder, om det var muligt at få en ny psykiater.
Og surprice, surprice.
I dag ringede min sb faktisk og sagde at det var ok, hvis jeg kunne komme til inden for en overskuelig tid ligesom med E.B.
Og så havde hun lige endnu et godt kort gemt i ærmet. Det viste sig, at de (Aalborg Kommune) åbenbart samarbejder med en psykiater fra København.
Og han var tilfældigvis i Aalborg i dag og havde faktisk fået et afbud. Så hvis jeg kunne, så var der en tid i dag kl. 15. Så efter en god time, ja så sad jeg altså ved en psykiater fra KBH!
Og han var bare rigtig flink og rar. Han havde jo af gode grunde ikke nået at læse min journal igennem eller overhovedet kigge på den. Men det tog han stille og roligt. Spurgte ind til det hele og var flink til at forklare undervejs.
Til sidst sluttede han af med at sige, at jeg var ganske normal og bestemt ikke havde nogle psykiske lidelser ifølge ham. Og at mine smerter var ganske berettiget og ikke bare noget jeg bildte mig ind!
Så det kan åbenbart godt svare sig, at blive ved med at lægge pres på kommunen. Jeg slap for E.B.
Men havde nok ikke klaret det så godt, hvis ikke I havde hjulpet mig herinde! Især tusind tak til dig MADD! Du er sgu en enér!
Så nu venter jeg bare spændt på den skriftlige konklusion af psykiateren og hvad kommunen derefter har tænkt sig…
