Hejsa
Tak for støtten DortheJ :-)
Det er rigtigt, at jeg har været overordentlig meget påvirket af situationen. I ville nok også forstå det endnu bedre, hvis jeg skrev alle detaljerne ned, men jeg kan bare ikke rumme det endnu. Men tak fordi I støtter alligevel.
Jeg har det dog godt, og jeg har droppet en stor del af kontakten til min familie og har opdaget, det i virkeligheden meget var dem, der gjorde mig syg. I stedet er jeg begyndt at se mere til venner i det hele taget - gamle som nye, og det er RART :-) Dråben med min familie var bl.a. da min far nedladende kritiserede min opførsel som psykisk sygdom og min mor behandlede mig som et lille barn. Mine venner siger sgu', jeg er hel normal, og de er betydeligt federe at være sammen med end mine forældre :-) Jeg lover også snarligt at begynde jobjagten!
Min SB ville sgu nok have mig institutionaliseret og inden for psykiatrien. Hun gik efter at nedbryde mig psykisk, indtil jeg makkede ret. Jeg tror aldrig, hun slipper tanken om mig helt. For hendes virkelighedsopfattelse vil det jo være forkert, at jeg kan leve i en anden by, have et normalt liv og arbejde. I sin syge bevidsthed vil hun søge at få bevist, jeg skal have hjælp. Da jeg boede i kommunen søgte hun med alle midler at skaffe sig allierede imod mig (så trist), lægen, psykiateren. Hun tromlede, mobbede, manipulerede, bagtalte, you name it. Det lykkedes også næsten. Hun var sgu sympatisk. Jeg faldt også for det til at starte med. Så begyndte jeg at mærke, hvor dårligt jeg fik det, når jeg havde talt med hende - i uger efter. Jeg følte, hun begyndte at overtage mit liv. Jeg var en ting. Hun kunne ikke se, der var grænser for, hvad hun kunne gøre. Så uhyggeligt!!! Har I nogen sinde haft folk fra kommunen, der banker på, når I bare trænger til ro. "Jeg kunne jo ikke klare mig selv", mente de. De var tumper. Jeg mødte dem, talte med dem, og de var uempatiske og kunne ikke håndtere deres følelser. Men de greb aldrig i egen barm. Jeg blev et offer. Jeg var alene. Ringede forgæves til mine forældre. "Ring og sig, de skal lade mig være". De ville ikke røre en finger for mig.
Jeg tog væk.
Slut prut finale...
PS. Kære DortheJ, tak fordi du tilbyder din hjælp og vil ringe til kommunen. Jeg vil hellere prakke journalister på dem, men det kommer nok ikke til at ske. Men kontakt til kommunen tager jeg først, når der kommer to tirsdage i en uge. Møgrystet er bare hvad jeg er. Kæmpemange knus til alle jer dejlige mennesker.
