Se enkelt indlæg
Gammel 01-03-2011, 22:50   #3
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Kommunen må ikke medregne patientforsikring som formue prøv at se her


Citat:
Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 625 af 21/8 1998.


Efter §§ 14, stk. 4, og 94, stk. 4, i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf. lov nr. 262 af 6. maj 1998, som senest ændret ved lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark, fastsættes følgende:

§ 1. Ved ydelse af hjælp efter aktivlovens kapitel 4 ser kommunen bort fra formue, som skyldes erstatning for tab af erhvervsevne, der er udbetalt som følge af personskade efter:

1) lov om erstatning for vaccinationsskader,

2) lov om patientforsikring,

3) lov om lægemiddelskader,

4) cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

5) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.,

6) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde eller

7) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

§ 2. Kommunen træffer ikke afgørelse om tilbagebetaling af hjælp, når den, der har modtaget hjælpen, senere får udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne efter:

1) lov om erstatning for vaccinationsskader,

2) lov om patientforsikring,

3) lov om lægemiddelskader,

4) cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

5) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.,

6) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært arbejde eller

7) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 1998 og har virkning for den del af en erhvervsevnetabserstatning,

1) der ikke i medfør af kommunens afgørelse efter § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og før 1. juli 1998 § 39 i lov om social bistand, er anvendt til forsørgelse i stedet for løbende kontanthjælp inden tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller

2) for hvilken kommunalbestyrelsen inden tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden har truffet beslutning om tilbagebetaling efter § 94, stk.1, jf. § 95, i lov om aktiv socialpolitik og før 1. juli 1998 § 26, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, i lov om social bistand, såfremt beløbet ikke er forfaldet.
Kopier det og send det med det samme til din sagsbehanlder med klage over stop af kontanthjælp ...

retssikkerhedsloven

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

De må slet ikke stoppe dine ydelser uden at høre dig først ...
  Besvar med citat