|
Hmm det er en lang og hård vej du har været igennem.. Jeg havde en lignende sagsbehandler som intet forstod og ikke ku svare på mine spørgsmål. Jeg kom i arbejdsprøvning og knækkede så kom jeg ind på et værksted at gå hvor de sku se mine fordele og ulemper og evt sende mig i praktik. Men efter ca en måned der med dagbog, stoppede de samarbejdet pga min psykiske tilstand og via min psykiater og værkstedet som begge anbefalede pension måtte min sagsbehandler indstille mig. Jeg var til endnu en psykiater fra kommunen som bekræftede min diagnose og situation og i oktober sidste år fik jeg pension. Det har været en lang tur.. Men det har været det værd at sige ja til alt hvad kommunen bad mig om, på den måde ku de selv se hvordan jeg havde det. Og de kan jo ikke give pension før alle muligheder er udtømt så lige meget hvor lidt man har lyst skal man igennem jobprøvning, værksteder og utallige samtaler med læger psykiatere osv.
|