Se enkelt indlæg
Gammel 09-02-2011, 13:40   #4
Titina
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-02 2011
Indlæg: 9
Styrke: 0
Titina er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af annagw Se meddelelser
Hvad i alverden mener du med, at undersøgelsen skulle forfølge dig resten af dit liv?????????????????????????
Nu er det jo ikke sådan at psykiatriske journaler fungerer som en straffeattest.
Kan på ingen måde forstå hvad du mener.
Tak for svar! Jeg skal prøve at forklare lidt tydeligere.

Det, jeg er bange for i forbindelse med undersøgelsen, er, hvis lægen tager fejl og fx. siger, jeg ikke fejler noget, eller at jeg fejler noget andet, end det jeg gør. Jeg har læst flere skrækhistorier af den art i dette forum. Og selv en dygtig, kompetent og lyttende læge kan vel have svært ved at danne sig et komplet overblik over ens situation på den relativt korte tid, der er sat af til undersøgelsen.

Når først den undersøgelse ligger hos kommunen, så bliver den liggende. Også hvis jeg skulle blive syg igen - og også, hvis jeg skulle komme til at fejle noget andet.

En af mine venner fik foretaget en lignende undersøgelse for en del år siden. Hun kæmpede med bl.a. piskesmæld og andre fysiologiske symptomer, men af undersøgelsen fremgik det, at hun led af skizofreni (en diagnose, som hverken hun eller hendes omgangskreds overhovedet kan genkende). Det resulterede i, at offentlige myndigheder fra da behandlede alle hendes symptomer som værende psykiske vrangforestillinger, og hun fik ingen hjælp til sine fysiske problemer.

I øvrigt kan en psykiatrisk journal udmærket fungere som straffeattest. Den er i hvert fald ingen fordel, hvis man fx. vil adoptere; heller ikke, selv om den er mange år gammel.
Titina er ikke logget ind   Besvar med citat