[Titina]

Jeg har været sygemeldt med stress/PTSD i godt et år. Mine sygedagpenge stopper den 28. februar. Jeg har haft det meget skidt; har haft massive søvn- koncentrations- og hukommelsesproblemer, ikke magtet at gå udendørs (især ikke i dagslys), ikke taget telefonen, ikke gået i bad, børstet tænder, lavet mad, åbnet post, gjort rent, vasket tøj. Jeg har fået hjælp fra familie og venner til at klare mig igennem de værste perioder.

Min sagsbehandler, som ikke virker specielt venligtsindet, er utilbøjelig til at forlænge mine sygedagpenge, når jeg ikke kan give hende en konkret dato(!) på, hvornår jeg er rask. Hun har derfor rekvireret en psykiatrisk speciallægeundersøgelse. Undersøgelsen skal foretages af Nils Balle Christensen, og så vidt jeg kan se på dette fantastiske forum, er han generelt et behageligt og kompetent menneske.

Nu er jeg så i mellemtiden kommet i den herlige situation, at jeg har fået det bedre, meget bedre. Siden nytår er det kun gået fremad, og jeg kan efterhånden overkomme både social kontakt og at holde mig selv og mine omgivelser i stand.

Jeg er derfor fristet til bare at raskmelde mig den 28., så jeg undgår risikoen for, at resultatet af undersøgelsen forfølger mig resten af mit liv. Der er næsten tre uger til, og jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg er 100% klar til den tid. Jeg føler mig allerede 80% klar, men jeg må også indrømme, at jeg har svært ved at huske, hvordan det er at være rask. Samtidig er det at fungere stadig så nyt for mig, at jeg ikke helt tør tro på, at det varer ved.

Min sagsbehandler har så også sagt, at det ikke er sikkert, at a-kassen vil acceptere min raskmelding. Jeg er derfor meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Nogen, der har noget input?