|
Tak til Sibt og Jørgine for at bringe denne tråd i rette perspektiv, nemlig, at det gør godt om hjertet, at et menneske vil bruge sin tid på frivilligt arbejde for deres medmennesker i DK. Netop de mange mennesker, som jeg på en eller anden måde har læst, set el. hørt om i denne jul, har varmet mig langt ind i min sjæl. Jeg føler en stor taknemlig til alle dem, der udøver et sådan stykke arbejde trods de vinde, som blæser kraftig her i DK om, at være sig selv nok. El. dem, som kan finde ud af, at sparke nedad på dem, som har det svært nok i forvejen. El. dem, som har rigtigt meget af materiale goder og ingen forpligtigelse føler overfor fællesskabet mere, men kun tænker på, hvordan de kan få flere materielle goder osv.
Nu er historien altså et år gammelt. Men trådstarter har lavet flg.: overskrift: En hån mod alle os som er i flexjob, hvilket bragte mig ind på tråden. Jeg troede i min naivitet, at det handlede om den nye reform, hvor jeg ud fra min bedste overbevisning tror, at det mere end svært eft. reformen, at få et fleksjob medmindre man har tidl. har arbejdet på min. løn, og har tilstrækkelig arbejdsevne tilbage til, at en arbejdsgiver vil binde an med en fleksjobber (læs: sikkert et sted omkr. min. 15 – 17 timer pr. uge estimeret ud fra Arbejdskommisionens anvisninger).
Nu er det også sådan med journalistik, desværre, at man ikke kan få det hele billede med i korthedens og nyhedens hellige navn. Der vil altid bag enhver artikel ligge en budskab, som artiklen bliver skåret efter. I denne kunne jeg forstille mig noget med ildsjælen, der har knoklet længe for ofrene, og nu endelig modtager en erkendtlig for sin indsat, ud over den daglige tilfredsstillelse, som et sådan job må give, når det udøves på frivilligt basis.
Så min opfordring er flg.:
Ret skytset, hvor det rettelig bør rettes hen:
nemlig politikerne og DA, de frøste fordi de laver en sådan, og DA, fordi de fastholder det danske arbejdsmarked ret til hovedsageligt kun at ville have lønmodtagere, der arbejder på fuld fart der ud af.
|