Tak for link til interessante oplysninger:
Citat:
Oprindeligt indsendt af sniffeline
http://www.fagligtansvar.dk/artikel/...ing_i_uvished/
Efterhånden ved jeg ikke hvilke oplysninger, der er sande eller falske.
Men flg. fik mig til at hæve øjenbrynene (hvilket jeg stadig kan, uden det gør ondt  )
Fra 2003 til 2009 er antallet at personer i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension ganske vist steget betydeligt, nærmere bestemt i dette åremål med godt + 37.000, men modsat er det samlede antal personer i sygedagpenge, på kontanthjælp og i revalidering faldet med – 41.000. Samlet er der således ingen stigning.
Hvis man læser analysen, som er meget veldokumenteret, er det jo tydeligt at regeringen fifler med tal, for at få opbakning til reformen.
|
Interessant at læse i denne rapport:
"Fleksjobs tiltænkte formål var og har jo hele tiden været gennem offentlige tilskud og støtte at sørge for, at personer med reduceret arbejdsevne kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen fik og har hermed en anden målgruppe end førtidspension. Hvor førtidspension er en ordning for personer, hvis tab af arbejdsevne er for store til at klare arbejdsmarkedet, har fleksjob rettet sig mod en mellemgruppe, hvor arbejdsevnerne ikke har været så stærkt reduceret som ved førtidspension, men dog nok til ikke at kunne klare normal beskæftigelse. En gruppe, som ikke er dækket ind af førtidspensionsordningen.
Det er dermed fuldt ud logisk og må siges at have været en del af formålet med fleksjobordningen at fange en ny målgruppe af personer med reduceret arbejdsevne op, men med mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. At fleksjob + førtidspension således samlet har en større målgruppe kan ikke overraske nogen. Hvis det så alligevel er i modstrid med det forventede og forudsatte ved førtidspensionsreform i 2000, er det da snarere disse forventninger, som der har været noget galt med.
Nok så væsentligt er det ovenanførte billede af flere og flere på overførselsindkomst og dermed støt stigende udgifter hertil imidlertid lodret forkert. Det gælder jo for en række forskellige offentlige overførselsordninger - førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og kontanthjælp - at de hænger sammen som forbundne kar og i et ikke uvæsentligt omfang er alternativer til hinanden.
Fx er henvisning til revalidering og indplacering i fleksjob alternative muligheder for kommunerne ligesom tilkendelse af førtidspension ofte følger efter længevarende modtagelse af sygedagpenge og kontanthjælp.
Derfor må udviklingen i tilgangen til disse forskellige ordninger ses i sammenhæng dvs. for ordningerne under et.
Her gælder på den ene side, at revalidering jo fører tilbage til arbejdsmarkedet gennem uddannelse og dermed på længere sigt sparer kommunerne penge. Men på den anden side koster revalidering her og nu kommunerne omkring 255.000 kr. pr. år mod 155.000 kr i fleksjob. En udvikling, der er kommet på trods af, at Kommunerne har altså prioriteret at anbringe i fleksjob frem for at tildele revalidering, fordi det er en billigere løsning på kort sigt.
Noget tilsvarende gælder vedr. sygedagpenge og førtidspension, idet kommunerne jo når sygedagpengemodtager når ud over varighedsbegrænsningen på et år, samtidig overtager den fulde og hele udgift, idet refusionen fra staten så bortfalder.
Ved at visitere den pågældende til førtidspension, kan kommunen igen få refusion fra staten .
Endelig er som anført langtidsanbringelse på kontanthjælp og førtidspension alternativer til hinanden. Også her må det antages at spille en rolle, at refusionssatsen ved passiv kontanthjælp til personer i matchgruppe 4 og 5 i 2006 blev nedsat til 35 %. Selvom refusionssatsen for førtidspension er den samme, har kontanthjælpsmodtagere i større udstrækning ret til supplerende ydelser og kan dermed alligevel være dyrere for kommunerne.
Ser vi således på den samlede tilgang fremkommer et noget andet billede. Fra 2003 til 2009 er antallet at personer i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension som tidligere fremgået steget betydeligt, nærmere bestemt i dette åremål med godt + 37.000, men modsat er det samlede antal personer i sygedagpenge, på kontanthjælp og i revalidering faldet med – 41.000.
...
Kritikken af tilgangen – og dermed også af udgifterne - til fleksjob og førtidspension for at ”være løbet løbsk” skyder altså forbi.
Ja, der har været stigende tilgang til fleksjob og førtidspension. Men tilgangen til revalidering, kontanthjælp og sygedagpenge er faldet modsvarende, hvilket ikke mindst skyldes, at kommunerne har visiteret herfra over til fleksjob og førtidspension."