Se enkelt indlæg
Gammel 16-12-2010, 23:02   #25
Jørgine
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 20-01 2009
Indlæg: 491
Styrke: 16
Jørgine er ny på vejen
Jeg tror, produktiv aktivering kan være et skridt på vejen mod flere jobs, netop fordi produktiv aktivering synliggør jobs, der hidtil ikke har været lige til at få øje på, fx fordi de står i bjørnekloens skygge.

Jeg kender to, der i øjeblikket er i aktivering. Den ene er en ufaglært, der er kommet med på snerydningsholdet. Efter nytår fortsætter han snerydning, ukrudtsbekæmpelse og græsslåning mm.- som ansat i et privat firma. Han fik chancen - og greb den. Altså samme arbejdsfunktion som i aktiveringsjobbet, men 1. januar som lønmodtager i en privat virksomhed.

Den anden, jeg kender, har en længerevarende uddannelse bag sig, og er nu i aktivering i en privat virksomhed, der har fået til opgave at løse en specielopgave for et udenlandsk firma. Aktiveringsjobbet omfatter samarbejde med andre private virksomheder i DK. 1. februar starter hun job i en af disse samarbejdende virksomheder - fordi hun fik chancen - og greb den. Igen et eksempel på, at produktiv aktivering kan skabe jobs. Her i form af specialopgaver, der kan tilføre danske virksomheder nye ordrer.

Jeg vil på ingen måde kalde det slaveri, men et skridt på vejen til et job i stedet for en aktivering. Og ja, det er billig arbejdskraft, men som jeg tidligere har skrevet, synes jeg, vi alle må yde efter formåen - til gengæld for den indtægt - velfærdssamfundet udbetaler - lige meget, hvad ydelsen hedder. Og gribe chancen, hvis den byder sig. Det vil også få mere gang i hjulene i erhvervslivet - og Danmark har brug for det - lige nu og her.

Hvor mon pengene skal komme fra i fremtiden? Den offentlige sektor er virkeligt trængt i øjeblikket. Nye jobs, der hidtil ikke har været så synlige, er det guld værd at slå en klo i - også selv om det ikke er i en bjørneklo.

Jørgine

Sidst redigeret af Jørgine; 16-12-2010 kl. 23:12.
Jørgine er ikke logget ind   Besvar med citat