Oprindeligt indsendt af Tassi
Nu er det ingen af os, der kender dig nok til at kunne give dig råd, som du kan bruge i din konkrete situation. Vi kan kun generalisere ud fra de få oplysninger, du har givet os. Derfor må du tage vores ord som vejledende. Husk det!
Jeg kan godt forstå folk bliver harme og reagerer på at du er underbetalt. Men jeg kan også godt forstå dit argument. Hvis du og jeg ligner hinanden, vil mit råd også helt klart være: lyt til din onkel, og hold fast i jeres beslutning
At få arbejdserfaring og social kontakt er langt mere værdifuldt på lang sigt, end at kæmpe for 'retfærdighed'. Jeg gætter på du ville være villig til at arbejde gratis i en periode, netop fordi du betragter det som en form for uddannelse for at ruste dig til livet, fremfor et arbejde
Umiddelbart lyder det meget klogt af jer at satse på det. Verden kan være meget utryg for en asperger, når den ikke er overskuelig og sat i rammer, man kender. I og med du arbejder, får du kendskab til de rammer, der eksisterer i et arbejde, og det vil gøre dig langt mere rustet i fremtiden til at få et 'rigtigt' job, fordi du nu føler en større tryghed, fordi du ved, hvad du går ind til
Fordi det sociale er så svært, er det også umåde vigtigt at lære at finde dine egne ben i en kollegial sammenhæng
Så uden at kende din baggrund nærmere, synes jeg også det lyder helt fornuftigt at du holder fast i at beholde jobbet under nuværende vilkår
Jeg synes også det er en mægtig god ide at øge tilbage på skolebænken og få en uddannelse. Det vil hjælpe dig til, langsomt, at opbygge en form for arbejdsidentitet, og give dig tid og ro til at finde ud af, hvor du kan fungere bedst
Jeg har selv haft stor glæde af det trygge i at studere. Fordi rammerne er helt faste, og jeg kunne udskyde den meget være beslutning det var at finde ud af, hvor jeg skulle placere mig selv i den meget store og usikre verden
|