[helle2440]

Hej!
Jeg er en gravid kvinde på førtidspension.
Jeg bor i en lejlighed hvor der er utrolig megen larm fra overboere og selvom jeg har været deroppe og bede dem om at dæmpe sig fortsætter støjen.
Jeg er det der hedder psykisk skrøbelig og reagerer med
stress på støj og når jeg ikke får min nattesøvn.
Da jeg er gravid er det helt utænkeligt for mig at
mit kommende barn også skal leve i denne støj,
derfor kontaktede jeg socialcenteret for at høre om jeg kunne få tildelt en egnet bolig.
Jeg kom til samtale og sagsbehandleren ville godt støtte mig i det.
Så nu kommer mit egentlige spørgsmål.
Hun sagde at hun ikke havede læst mine papirer, men nu da jeg er psykisk syg,
så er det jo ikke sikkert at jeg kan tage mig af mit barn
(det er første gang jeg er blevet kaldt psykisk syg).
Hun ville gerne have at der kom en i mit hjem for at støtte mig og komme til samtaler på socialcenteret.
Efter at være blevet kaldt psykisk syg 7-8 gange i samtalen var jeg bare paf. Jeg kunne ikke sove, var chokeret og føler at jeg skal kontrolleres.
Jeg ringede til hende dagen efter og sagde at jeg ikke ville have at en person til at komme i mot hjem.
Hendes svar var at så kunne jeg komme til samtaler på socialcenteret,
det sagde jeg nej til og hun sagde at hun gerne ville læse min sag (baggrunden for førtidspensionen) og diskutere det med sine kolleger,
om hun måtte det.
Det svarede jeg ja til, men har fortrudt det.
Jeg kan ikke sove og har ikke følt mig så dårlig i årevis.
Mit spørgsmål er:
Hvis jeg kontakter hende igen og siger at hun ikke har min tilladelse til at drøfte mig med kollegerne, skal hun så respekter det?
Må hun læse mine papirer, hvis jeg ikke giver mit samtykke til det?
Jeg har iøvrigt fundet en lejlighed i mellemtiden og har derfor ikke brug for hjælp til det.
Jeg har ikke haft det så dårligt i årevis som jeg har fået efter min kontakt til den sagsbehandler.
Jeg havde jo bare brug for en bolig og nu føler jeg at jeg bliver kontrolleret og vurderet på min moder-evne.
Jeg er ulykkelig og bange.

Helle2440