|
Nu skal vi nok passe på med at generaliserer og skære alle over én kam!
Hvad angår medicin, så er det et meget personligt anliggende, som kun den enkelte kan skrive udfra.
Vi ser meget forskelligt på medicin....og økonomi.
Da jeg nægtede flere piller, så var jeg selv bedøvende ligeglad med økonomien, og de måtte for min skyld godt fjerne kontanthjælpen og jeg sagde rent faktisk, at hvis alternativet var at jeg skulle tage piller og ud i arbejdsprøvning, så ville jeg hellere stå uden penge.
Så for MIT vedkommende, så var mit princip altså stærkere end udsigten til at de fjernede kontanthjælpen. Og hér er vi også forskellige!!
Jeg kan ikke trues til noget mod min vilje. Uanset konsekvens.
Men det er da 'klart' at kommunen PRØVER, hvis fast kotume er, at folk generelt dumper deres egne principper, hvis talen falder på økonomi, og pludselig GODT vil takke ja til medicinen - det giver jo ingen mening.
Og kommunerne truer jo kun med de metoder fordi de af erfaring ved, at folk er hunde ræde for at miste deres penge og nok skal makke ret.
Jeg ville så ikke makke ret og kunne aldrig drømme om at give mig. Faktisk blev jeg så skrup hysterisk at jeg selv afmeldte kontanthjælpen og skrev til Borgmesteren og jobcenterchefen, at jeg var tvunget til at stoppe min egen kontanthjælp fordi de gentagende gange truede med at jeg igen-igen skulle i medicinsk behandling.
Jeg nåede aldrig at misse en udbetaling, for sagsbehandleren ringede og sagde at kontanthjælpen ville fortsætte og at medicin-ideen var droppet, som i totalt droppet!
Herfra gik der ikke lang tid før end jeg fik tilkendt førtidspensionen, og min sag var faktisk så stærk og vandtæt, at jeg snildt kunne have kørt den hjem på en §17 på det foreliggende. Men de gav jo hele tiden det indtryk, at det hele var meget vanskeligt, og at jeg ikke stod ret godt, at pensionsteamet var hårde, og at jeg sikkert ville få afslag. Alt sammen løgn på løgn. Oven i hatten begynde de også at true mig med børnene - og §50, fordi de pludselig ikke mente at man kunne tage sig af børn, når man ikke kunne arbejde.
Atter løgn på løgn og min læge og psykiater fik også lynhurtigt lukket kæften på dem.
Jeg lider godt nok af angst, men når det kommer til mine holdninger og følelser, navnligt min mavefornemmelse, jamen så er GAME, og er ikke angst for hverken at miste kontanthjælp eller andet sålænge min mavefornemmelse er iorden.
Men selvfølgelig, hvis kommunen siger til 20 klienter at de SKAL og 19 ud af de 20 hopper i med begge ben, jamen så fortsætter det jo! Kommunen handler som I tillader den at handle.
Hvis alle 20 begyndte at kæmpe med næb og kløer, så ville kommunen hurtigt indse, at den går sgu ikke.
|