|
Ja jeg må så i9ndrømme at jeg ikke kan forstå hvordan man ikke kan forstå at syge også har brug for en pause fra det hele??
Nok har jeg faktisk ikke en eneste gang været på ferie (væk fra hjemmet) efter jeg flyttede hjemmefra (det passer ikke en gang ifb en brand fik vi 1½ uge i sommerhus) men det ændre altså ikke på min forståelse for det at holde pause fra hverdagen, hvad den så end indeholder.
Nogle kan så næsten ligge det hele der hjemme, mens andre skal arrengere planlægge og jeg skal komme efter dig, for at komme af sted, og nogle er tvunget til at slæbe minderne med (i form af smerter ol gener)
Men det at slippe væk og have en uge eller måske 14 dage hvor man IKKE skal bekymre sig om at blive kontaktet af kommunen, trues, tvinges og forlanges at man skal en hel masse man ikke kan overskue.... ferie, dejligt.
Faktisk er det lige gået op for mig at mit sex-liv til dels er blevet ødelagt af de evige bekymringer (jeg kan ikke slappe af, så det er endt med at jeg faktisk hver gang får hovedpine og søvnløshed = jeg stille og roligt har mistet lysten, hvem vil gøre noget man får det skidt af bag efter? med tiden lærer kroppen/bevistheden at sige fra) selv om at jeg selv sys jeg er god til at "holde ferie" ligge det hele der hjemme på hylden, og bare nyde og have det godt, når jeg tager af sted på fx øvelse, eller nu her når vi begynder på dilettant, så gør jeg det aller dybest nede alligevel ikke, det ligger der stadig lige klar til at bryde ud i lys lue, måske mit over jeg glemmer, men det gør mit under jeg så absolut ikke, og mange år på den måde påvirker altså ens måde at leve på.
For mit vedkommende er det for sent med en ferie (ud over at vi nu slet ikke har den slags penge) men for dem det ikke er forsent for endnu... lad dem for pokker da komme på ferie, de trænger sten sikkert til det. Jeg trænger så til langt mere end en ferie, jeg trænger til en afklaring, der er fornuftig, i forhold til økonomien, uden sådan en afklaring vil jeg kun langsomt blive ædt endnu mere op, ferie eller ej.
|