Se enkelt indlæg
Gammel 28-10-2010, 18:12   #7
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Kære Amy - velkommen til - jeg er enig med Carmen i hendes vurdering af din sag:

Citat:
Oprindeligt indsendt af Carmen Se meddelelser
Kære Amy!

Velkommen til!

Jeg mener ikke, man kan stoppe dine sygedagpenge, som din situation ser ud lige nu, nærmere at du falder ind under flexkategorien.

Sygedagpengestop er ikke min stærke side, så læs linket Sygedagpengestoppet på K10's forside (til venstre) meget grundigt.

Fat mod, der kommer andre til, som er langt mere kompetente end jeg og præcist ved, hvilke paragraffer du har behov for :-)
Du fortæller:

Nu har jeg så netop modtaget brev fra Jobcenter,
de stopper mine sygedagpenge pr.1.11.2010.
Hvilket de også ville gøre i sidste måned.
Ved hjælp af K10,kunne jeg læse mig frem til,at jeg ved,at søge en §17
kunne søge om førtidspension og sygedagpengene kunne på den baggrund
ikke ophøre.


Men – kommunen skal i forlængelse af sygedagpenge – henvise til en realistisk arbejdsmarkedsrettet foranstaltning for dig m.h.t. selvforsørgelse videre – ikke bare henvise til kontanthjælp. Det fremgår af sygedagpengelov § 28 og Retssikkerhedslov § 7 – og det er videre stadfæstet af Helsingørdommen, november 2009.

Jeg har også fået afslag på pensionen.
Jeg har desuden været i 2 arbejdsprøvninger,4 dage om ugen a`3 timers varighed.
Jeg var ødelagt af smerter alle dage,forsøgte dog og møde op hver dag,
i det omfang jeg kunne,men det var rigtig svært.
Konklusionen blev dog også,at jeg er så smerte plaget,
at kommunen ikke kunne finde noget mere skånsomt til mig
og vidste ikke hvilke tiltag de skulle igangsætte!


Jf. lægefaglig vurdering i lægeerklæringer og jf. socialfaglig vurdering ud fra arbejdsprøvning vurderes du at have varige skånebehov – så du er næppe klar til visitation til ordinær beskæftigelse 34 – 37 timer pr. uge nu. Og når du ikke er det – skal sagsbehandler videre overveje næste mulige indsats for at støtte din vej til arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse – ved revalidering eller fleksjob.

Efter og ha’ været lønmodtager i mange år, taget 2 uddannelser(imens jeg var alenemor med 3 børn)
føler jeg mig magtesløs!
Systemet har skrottet mig.
Jeg er nu gift, hvilket betyder min mand har forsørgerpligt over mig!!!
Jeg står midt i et kæmpe tomrum og aner ikke hvad fremtiden bringer.

Ifølge min sagsbehandler er jeg for rask til førtidspension, men for syg til både flexjob og revalidering.
Jeg bliver betegnet som ressourcestærk, men jeg kan ikke forsørge mig selv, mine børn,
ikke engang holde til et job.


Men der er dom for – at sådan må folk ikke behandles. Man kan ikke henvises til for syg til revalidering og fleks, men for rask til førtidspension.

Dette er fastslået i principafgørelse i Helsingørdommen, november 2009. Og denne principafgørelse gælder for alle kommuner. Så overvej om du kan bruge Helsingørdom som løftestang i din sag: jf. omtale og link her:

http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf


Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”

PS. Glemte og skrive, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet mit tab af erhvervsevne til 20 %. Hvordan kan kommunen så mene, at min arbejdsevne ikke anses for at være uarbejdsdygtig i henhold til lov sygedagpenge §7,stk.5? Jeg forstår det simpelthen ikke!

Jeg er enig med dig i, at denne vurdering fra læger, som ASK har sendt dig til, tæller – og den peger som resten af dine papirer på varige skånehensyn, der gør, at du næppe kan klare et ordinært arbejde 34 – 37 timer pr. uge, men skal have hjælp til videre arbejsmarkedsrettet selvforsørgelse ved revalidering eller fleksjob:

Jf. Helsingørdommen nævnt ovenfor:

Og jf. §7 og §4 og §5 i Retssikkerhedslov og jf. §28 i Sygedagpengelov : skal sagsbehandler i forlængelse af sygedagpengesag støtte med hjælp til videre arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse – ved visitation til revalidering eller fleksjob - når du jf. lægefaglig vurdering og jf. socialfaglig vurdering m.h.t. arbejdsprøvning har varige skånebehov og ikke kan klare et ordinært arbejde 34 – 37 timer pr. uge.
For du må ikke risikere at havne i et kontanthjælpshul - efter disse bestemmelser – for syg til revalidering/fleksjob og for rask til førtidspension:

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Læs videre i link på K10 om forholdsregler, der skal være overholdt før sygedagpengestop, som ikke er overholdt i din sag:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop


Læs om andre, der har stået i en lignende situation som dig her på K10 – og haft gavn af viden om Helsingørdom og haft gavn af viden om ovennævnte bestemmelser i Sygedagpengelov og Retssikkerhedslov:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=13075&page=11

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6

http://www.k10.dk/showthread.php?t=10237&page=9

http://www.k10.dk/showthread.php?t=11857&page=12

Husk at ønske dig aktindsigt i din sag og i din ressourceprofil – og check at alle papirer er med i din sag – og at de er citeret fyldestgørende og præcist i din ressourceprofil – især lægefaglige diagnoser og konklusioner og arbejdsprøvevurdering skal være fyldestgørende og præcist citeret i din ressourceprofil – af betydning for en korrekt vurdering og afgørelse i din sag – måske er der sket et kiks her – jeg forstår i hvert fald ikke logik i afgørelse i din sag!

Link til skema vedrørende at søge om aktindsigt:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt

Håber du kan bruge disse overvejelser i din sag!

Held og lykke!

Sidst redigeret af Katharina; 28-10-2010 kl. 22:13.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat