[LUM]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Hej LUM

Tak for et grundigt og oplysende svar

Det jo den bedste måde at få den rette hjælp på

Du har først tid hos speciallæge om en måned. Han vil gerne sætte dig op i medicindosis før arbejdsprøvning. Det har du sikkert prøvet før i dit liv - at være på højere dosis. Har du gjort erfaringer før i dit liv, om højere medicindosis hjælper på stress?

Om han vil pille ved medicinen kan tiden jo kun vise *ss* men han får ikke lov i praksis (jo ændre mærke men ikke måden jeg tager det på)

Den gang i sin tid, tog jeg det næsten fast i 2 uger, eneste virklig irriterende bivirkning var at jeg ikke kunne sove, virkningen var i det daglige stort set ikke eksisterende, forstået på den måde at jeg sagtens kunne mærke forskæld (bedre koncentration ol... bedre kontrol over tanke mylret) men det ændrede ikke min hverdag. Siden har jeg taget ved behov, her er det sikkert vigtigt at få med at Ritalin er hurtig inde og hurtig ude.
Behov for mig er fx angst provokerende situationer, dvs situationer hvor jeg er nervøs, da min angst er nervøsitet der går over gevind, eller hvis hovedet kører af med mig og jeg begynder at dampe, hvilket endnu aldrig er sket for mig i en hverdags situation, det har været ifb beredskabsøvelser (læs får lidt søvn, mange mennesker, mange ting) og hvis noget fungere for godt for mig (ja det lydder mærkeligt, men fx hver sommer hjælper jeg til med byens sportsuge, en form for byfest, i et køkken, i sommers tog jeg opvasken, og det kørte genialt godt, til sidst måtte min veninde bede mig tage en pille og skride ud i 10 min, for jeg var næsten umulig at komme i kontakt med)
Jeg har kun en gang taget uden at have en pille uden en direkte ting, og det var her da jeg dykkede totalt under for angsten, ifb kommunen først ringede og siden skrev efter et møde, ellers har jeg ikke behov for pillerne.

Der er også et andet ret væsentligt problem med at tage fast, jeg glemmer det, og det nytter ikke en prut at sætte fx telefonen til at bippe, inden er den væk (og jeg hører den ikke) eller også skal jeg liiiige, så jeg slår den fra og glemmer det igen, og er vi ikke hjemme, jamen så glemmer jeg at få dem med, det kun ved øvelser eller hvis jeg skal noget jeg ikke er vand til jeg husker dem (og glemmer jeg ved øvelser finder jeg nemt ud af hvem der kommer senere og som derfor kan tage dem med til mig, men der er jo netop nogen der kan tage dem med, det er der ikke hvis vi fx er nede og besøge mie forældre ell) og glemsom heden hjælper medicinen altså ikke imod. Men at jeg glemmer er jo bla en bivirkning af at jeg netop ikke føler nogen reelt brugbar ændring af at tage dem, altså kunne jeg ikke undvære dem, skulle jeg nok komme i tanke om at huske dem, når kroppen sagde hovsa LUM.
Ud over det faktum at jeg virkelig er mega glemsom helt generelt *gg*

Eller føler du stress ved tanke om psykiaters forestilling om parat til arbejdsprøvning ved højere medicindosis? Det må du fortælle psykiater. Det er dit liv og dit helbred, det handler om! Psykiater skal lytte til dine oplevelser og tilpasse behandling og anbefalinger af behandling til dig. Det er dig, der mærker, hvordan du har det med arbejdsprøvning med højere medicindosis. Giver det følelse af ro og tryghed?

Nej føler ikke stress ved det, for det han (ham der skrev den speciallæge rapport) forsøgte at ligge op til var, mit eget ønske, om arbejdsprøvning, der hvor det går galt er at kommunen vil på deres måde på deres primisser... det kommunen, den går ikke siger min krop, fx et formøde der til... sagsbehandler skal holde sig LANGT væk, ellers står den på angstanfald, men lige det optimale sted, vil formøde slet ikke være nødvendigt (for mig, ved godt der er noget bureaukrati) fordi jeg ved hvad jeg har at gøre med, og ikke mindst kender min "arbejdsgiver" på forhånd, alle rammer er opfyldt, på forhånd.

Du har været så god til at holde fast i tråd i din sag i samspil med kommunen - og undgå nem løsning med kontanthjælpshul. Sådan må du nu holde fast i din tråd i samspil med psykiater. Jeg tænker, han kan li' dig og har respekt for dig, hvad du har klaret! Han vil gerne hjælpe dig.

Kunne psykiater evt. formulere et journalnotat, som kunne hjælpe dig i din sag - et notat, hvor der står, at medicinsk behandling efter vurderinger nu vurderes optimal - og at arbejdsevne ikke vurderes at kunne forbedres yderligere medicinsk, og at behandling ved evt. psykologsamtaler kun vurderes at have livskvalitetsforbedrende effekt - og at evt. arbejdsprøvning bør være i ønskejob med henblik på at reducere stress, som vurderes at forværre ADHD alvorligt?

Det ski da vel det han er ansat til *gg* Ej kemi har meget at sige, men den del tager jeg nu stille og roligt, det vigtigste, mere personligt, er sådan set at manden har forstand på ADHD. Og så tager jeg resten der fra... men du har gjort det tydeligt at jeg mangler nogle udtalelser omkring arbejdsprøvning, hvilket jeg naturligvis vil gøre tydeligt for manden.

Og så har jeg besluttet at tage en kopi af det jeg har liggende, som kommunen har indhentet, og overstrege de vigtige elementer, og videre levere dem (også de uheldige formuleringer) så han kan følge op på det, når der bedes om status hos ham.
Altså det naturligvis ikke det første jeg vil gøre *gg* men når tingene er faldet til, for der er flere praktiske ting der også liiige.

Bed om sådan et journalnotat hos din psykiater og tag det med til sagsbehandler og bed hende om at lægge det i din sag, så skal hun indarbejde det i din ressourceprofil, og så skal evt. arbejdsprøvning foregå i dit ønskejob, fordi arbejdsprøvning ellers lægefagligt vurderes at udsætte dig for unødigt stress, som forværrer grundlidelse, ADHD – og din arbejdsevne så videre ville vurderes alvorligt truet!

Der er bare det minus, at det der vil fungere for mig, mht arbejdsprøvning, har ret dystre udsigter, det en længere historie, men stedet er mere end luknings truet, desværre.

Tassi her på K10 har oplevet sag lidt parallel med din. Læs om hendes sag på tråden: Asperger/angst/stress:

Det vil jeg gøre.

Held og lykke! Og knus og kram!

Kan man andet? her er konsekvenserne af ikke at kæmpe alt alt for vitrækkende, jeg har ingen anden mulighed, men ønsker sådan set heller ikke at have det, altså jo hvem vil ikke gerne have en drømmesag der kører galt lige i gennem? men sådan er det bare ikke for mig, og alternativet til at kæmpe eeer... det dur ikke, slut basta *gg*

Endnu en gang tak