Se enkelt indlæg
Gammel 12-10-2010, 17:25   #2
Peppe
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2010
Lokation: Skive
Indlæg: 332
Styrke: 14
Peppe er ny på vejen
Citat:
Stop af sygedagpenge og må ikke arbejdsprøves

Jeg har skrevet tidligere….. men nu er jeg helt rundt på gulvet og vil prøve kort at opsummere, før jeg skriver det, det egentlig handler om: At jeg om 2 uger får stoppet mine sygedagpenge samt ikke må komme i arbejdsprøvning. Lige nu fylder økonomien mest.

Efter en lang sygemelding er jeg blevet opsagt pr 31.10. Jeg har siden maj måned bedt om lov til at komme i arbejdsprøvning, da jeg på det tidspunkt vurderede min tilstand som værende stationær (PTSD + stressudløst depression). Jeg har siden oktober 09 modtaget behandling hos psykolog, der anbefaler arbejdsprøvning for at finde ud af, hvor meget jeg magter at arbejde.

Der sker så følgende:

Jobcenter indkalder mig først efter 26 uger i stedet for 13, da min arbejdsgiver (er lærer) havde glemt at indberette, jeg var sygemeldt. Jeg er til første møde medio marts.

I maj fortæller jeg, jeg gerne vil i arbejdsprøvning. Jeg føler, jeg er parat. Jeg har en arbejdsskade fra 2006 (tilkendt varigt mén 5%, ikke tab af erhvervsevne), som blussede op igen sidste år og bevirkede, jeg er sygemeldt nu.
Ifm arbejdsskadesagen skulle der laves en speciallægeerklæring – og den lod jeg gå videre til Jobcenter med det samme for at skynde på processen med at komme i arbejdsprøvning.

Psykiateren skriver, der først kan laves endelig vurdering af erhvervsevne januar 2011. Her formodede jeg nemlig at være færdig med arbejdsprøvning. Den dato bruger hende på Jobcenter som begrundelse for, min tilstand ikke er stationær – og derfor må jeg ikke komme i arbejdsprøvning.

Jeg ber hende gentagne gange om at anmode psykiateren om en forklaring på den dato. Fortæller hende mange gange, erklæringen slet ikke var skrevet til hende, men til Arbejdsskadestyrelsen – og at det derfor er noget andet, der vurderes. Nemlig hvornår man definitivt kan vurdere min erhvervsevne.
Men det vil hun ikke.

Jeg ber hende få en erklæring fra den psykolog, jeg går hos. Det vil hun heller ikke.

Jeg ber hende få en erklæring fra min egen læge. Det vil hun heller ikke.

Sådan går maj måned.

Juni.
Juli. I starten af august presser jeg hende hårdt under et møde. Får at vide, jeg først kan komme i arbejdsprøvning, når min tilstand er stationær…. Men at jeg kan komme i praktik. Der lægges op til, jeg vil kunne komme i arbejdsprøvning 1/11…. For her vil hun have indhentet erklæring fra psykiateren igen (som jeg har bedt om siden maj).

Jeg finder selv en skole at komme i praktik på. Jeg har været der 2 dage om ugen i 4 uger, og jeg er rigtig glad for det. Får ret mange symptomer – men har tiltro til, de aftager, når alt ikke er så nyt længere. Søde kolleger, søde elever – jeg trives med at være i gang med min faglighed igen.

For 3 uger siden skrev jeg igen igen til hende, jeg syntes, det var forkert, jeg ikke måtte få lov til at komme i arbejdsprøvning nu.

Nu reagerede hun så – hun bestilte en attest ved min læge. Lægen har skrevet, min tilstand er stationær. Da jeg så det i dag under mødet, blev jeg lettet – men hun afventer nu den status, som hun i sidste uge bad min psykolog om. Nu er ordet stationær ikke vigtigt mere. Sådan lige pludselig.

Jeg sagde til hende, det var hendes skyld, denne situation var opstået. At den skyldtes, hun ikke havde villet lytte til mig. Hun smilede bare hånligt og siger tjah…sådan er det nu bare.

Hun siger endda: Jeg kan få en irettesættelse for det, der er sket – men du vil ikke få dine penge af den grund (sygedagpenge). Jeg blev så vred under mødet, hun afbrød det. Vi skulle opdatere min ressourceprofil – jeg svarede, jeg syntes, den var noget møg. Og skal jeg på kontanthjælp 1/11, får jeg 0 kr (pga ægtefælle) – og så gider jeg fandme ikke spille min tid på ressourceprofil, for så er jeg ude af systemet.

Og sammenlignede hende med Faktas reklame: Tager kun 5 min, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere….. Spurgte, hvorfor (bandeord) jeg ikke måtte få lov til at komme ud af systemet og få et ordinært arbejde! Og hvordan i alverden hun kunne beholde sit job, når hun er så inkompetent.
Jeg var meget vred, da jeg gik. Jeg råbte ikke, men jeg hævede stemmen og sagde min mening. Alt blev bare mødt af ligegyldighed og et hånligt smil.

Min situation er nu:
- Mine sygedagpenge stoppes midlertidigt 1/11 (hun laver dog ny vurdering, når hun får erklæring fra psykolog).

- Jeg må ikke forvente at måtte komme i arbejdsprøvning.

- Hvis jeg endelig kommer det, bliver det sandsynligvis ikke inden for mit fagområde.

- Det sted, hvor jeg nu er i praktik, og hvor hun selv til skolelederen har sagt, jeg sandsynligvis vil kunne overgå til arbejdsprøvning 1/11 og blive der…. Her skal jeg nu stoppe om 2 uger.

Min læge kalder min tilstand stationær.

Jeg ved, psykologen gør det samme i attesten.
Psykiateren anbefalede tilbage i maj måned, jeg kom i arbejdsprøvning.
Jeg har en genoptagelse af arbejdsskadesagen kørende.

Mine spørgsmål er:
Kan hun standse sygedagpengene på denne måde?
Kan hun nægte mig at komme i arbejdsprøvning?



Jeg prøvede at skrive det overskueligt, men det er svært.

Tak fordi du læste med hertil. Jeg vil være meget taknemmelig over svar, for jeg er bare hylet helt ud af den.

Jeg kan desværre ikke klage - jeg har haft fat i alle med slips ifm familiemedlems sag. Så... jeg kan ikke ringe/skrive, at nu gælder det mig selv.
Jeg har lige delt dit indlæg lidt mere! Og svare på dit spørgsmål TJAE det nå klogere mennesker end mig gøre!
Peppe er ikke logget ind   Besvar med citat